En variation af en klassisk italiensk ret som består af pasta bånd, i en lækker flødesauce med citron og tigerrejer.
Jeg er netop hjemvendt fra en inspirationsrejse i Italien, hvor jeg blandt andet skulle lære noget mere om det italienske køkken. Jeg besøgte den nordligste del af Italien – helt op til den Schweziske grænse ved Lago Maggiore i Piemonte.
Piemonte er kendt for egnsretterne Osso Bucu, Vitello Tonnato, Risotto, trøffel og så spiser man gerne Tagliatelle pasta. Man bruger også mere smør i det nordlige italien, ligesom fløde er mere accepteret på restauranterne.
Jeg blev introduceret til Linguine con mazzancolle e limone, men fandt også en masse lækker pasta i en dellekatesse forretning i en af gaderne. Linguine con mazzancolle e limone er nok mest en ret man får i syditalien, men jeg kan jo lave hvad jeg har lyst til – så nu har jeg med trøffel tagliatelle, flyttet den nordpå.
OPSKRIFT
- Tagliatelle med trøffel
- 1 ubehandlet citron (skal og saft)
- 2 dl fløde 38%
- 1 dl hvidvin
- 50 gram smør
- 1/2 løg
- 2 hvidløg
- 6 tiger rejer (ca. 3 pr. person)
- 8-10 salvieblade
- 1 tsk dijon sennep
- Salt og friskkværnet peber
- Parmesan som topping
SÅDAN GØR DU
Det er ikke en ret som skal tilberedes længe, hvorfor forberedelsen (prep) er vigtigt. Pil rejerne og mål de øvrige ingredienser af. Jeg blender løg og hvidløg med lidt olivenolie først.
Sæt en gryde med vand over med rigelig salt og kog op.
Varm en pande op og smelt smør. kom løgmassen på panden, sammen med rejerne. Se magien med rejerne skifter farve – men kun et minuts tid. Tilsæt fløde, citron skald og saft – og kom vinen i.
Kom pastaen i det kogende vand, og kom tilbage på panden.
Tilsæt sennep, salvien, salt og peber – og det er også her du kommer lidt kogende pastavand i.
Saucen skal være lidt tynd nu. Kom herefter pastaen i, og vend den godt.
Processen på panden skal max tage 3-4 minutter, så du ikke overtilbereder rejerne.
Server med friskrevet parmesan og et godt stykke brød.
Man italienere ville undlade fløde og bruge parmesan i stedet til at creme retten sammen med stivelsen i pastaen.









