Sund Kartoffelsalat med Persillepesto

Her får du en perfekt opskrift til sommerens udeliv – nye danske kartofler, vendt i hjemmelavet persillepesto, ristede pinjekerner og ærter. Den er god til et godt stykke kød, men er også helt perfekt til grillet laks.  

OPSKRIFT PERSILLEPESTO

  • 50 gram pistacie nødder (kan også bruge andre nødder)
  • 1 dl olivenolie
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 Hvidløg
  • 1 spsk honning
  • 25 gram parmesan
  • Salt og peber

Alle ingredienser i en blender, og smag gerne til – fx med lidt citron.

OPSKRIFT KARTOFFELSALAT

  • 1 kilo nye danske kartofler
  • Pinjekerner efter smag
  • En håndfuld friske danske ærter
  • Hjemmelavet Persillepesto

Har du nye danske kartofler med lidt jord på, så kom dem i en spand med vand og sæt (en ny) toiletbørste på boremaskinen, og vupti – de er rene. Gør det gerne af to gange hvor du skifter vand. 

Når du har kogt kartoflerne, vender du lige en klat smør i. Lader dem køle og kom pestoen i. Herefter ristede pinjekerner og ærter efter smag.

Læs om hvor sunde kartofler i virkeligheden er, her !

En del af udstyret – gryde, skåle mv. er en del af mit samarbejde med LeCreuset.