Mange gange er de simpleste salater de bedste. Og her har vi en som passer perfekt i den kategori. Blandingen imellem den bitre rucola og den supersøde mango er det ultimative match.
Når man så kommer ristede mandler og grøn harissa på, så behøver du ikke mere. Det skulle måske lige være et godt stykke brød med mere grøn harissa.
OPSKRIFT
Dette er til ca. 2 personer.
- 2 håndfulde rucola
- 1 mango
- 25 mandler
- 2-3 spsk grøn harissa
Kom rucola i dit salatfad eller skål. Tag skrællen af mangoen og skær den i strimler. Bland den med salaten. Hak mandlerne og rist dem på en tør pande. Drys dem henover salaten. Kom glatter med harissa rundt om – lad være med at blande.
Server med godt brød.
Se opskriften på grøn harissa her !
MANGO & SUNDHED
- Antioxidanter: Beta-caroten, lutein og zeaxanthin kan beskytte mod frie radikaler og understøtte øjensundhed.
- Immunforsvar: C-vitaminindholdet hjælper med at bekæmpe infektioner.
- Fordøjelse: Indeholder enzymer som amylaser, der kan hjælpe med at nedbryde kulhydrater, samt kostfibre der fremmer en sund tarmfunktion.
- Hud & hår: A- og C-vitamin er vigtige for kollagenproduktion og hudelasticitet.
RUCOLA & SUNDHED
- Knogle- og hjertesundhed: Højt K-vitaminindhold understøtter knogler og kan bidrage til hjerte-kar-sundhed.
- Antioxidanter: Indeholder glucosinolater, som kan have kræftforebyggende egenskaber.
- Fordøjelse: Fibre hjælper med mæthed og tarmfunktion.
- Blodsukker: Lavt kulhydratindhold og lav glykæmisk belastning – påvirker blodsukkeret minimalt.
- Hydrering: Består af over 90 % vand, hvilket bidrager til væskebalancen.
MANDLER & SUNDHED
- Hjertesundhed: Det høje indhold af umættede fedtsyrer og E-vitamin kan bidrage til at reducere LDL-kolesterol og beskytte blodkarrene.
- Mæthed: Kombinationen af protein, fibre og fedt giver langvarig mæthed.
- Blodsukkerkontrol: Lav glykæmisk belastning; kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret, især hvis de spises sammen med kulhydrater.
- Knogle- og muskelfunktion: Magnesium og calcium er vigtige for både muskler og knogler.
LÆS OM HARISSA OG SUNDHED HER !

