Dette er den italienske version af en grøn salat. Isoleret set, er det vel den simpleste salat man kan opdrive, og da jeg år tilbage fik den første gang på Hotel De Paris i Monaco, var jeg ved første øjeblik pænt skuffet.
Og nu skriver jeg Monaco – landet imellem frankrig og Italien. To helt forskellige syn på mad. Salaten her er blot grøn salat – to slags. Romain og Lollo Bionda (crisp). Jeg viser den Italienske version, som blot er olivenolie, salt og peber. Ikke balsamico eller andet…
For i Italien mener man, at råvarerne skal tale (smage) for sig selv – og smagen ligger i råvarerne… I Frankrig ville man lave en vinaigrette og her ser man måltidet som en samlet smagsoplevelse. Se opskriften på Salade Verte her !
Jeg har netop været i Italien med Line, og her smagte vi en Verde flere gange…. Olivenolien skal være god, og det er den jeg har med hjem også.
Og så er der det særlige med brød i Italien. Det du får serveret på mange restauranter, er daggammelt brød – pænt tørt. Men det hænger sammen med, at Italienerne ikke ser brødet som en del af måltidet, men som et redskab til at søbe dressing, sauce eller olivenolie op. Jeg ser dog helt anderledes på den sag, og serverer lækkert surdejsbrød til.
Der er ikke nogen opskrift i øvrigt, for det er præcis blot salat, olivenolie, salt og peber.
Men det er vigtigt at slynge salaten efter den er vasket, for olivenolien sidder bedst på tør salat, og så bliver den heller ikke fortyndet af vand.
Dyrvig Daily 