Pølsebrød

Potato buns er en amerikansk klassiker – især kendt som de ultimative boller til burger, sandwich, men også til hotdogs. Men som alt andet i USA, så kommer næsten  hele deres køkken fra de europæiske indvandrede, som tog over for at prøve lykken. 

I 1700-1800-tallet begyndte man i blandt andet Irland og Tyskland at tilsætte kartofler til brød, for at strække melet og gøre brødet mere saftigt. Kartofler blev brugt under kriser, fordi de var billigere end hvede.

Det viste sig, at det ikke bare var en økonomisk god ide, men brødet blev både sødere, fik en blødere krumme, og fik en længere holdbarhed. 

I den amerikanske fastfood overtog potator buns favoritpladsen efter brioche, så man kan rolig sige, at kartoflerne har været på en lang rejse. Fra sydamerika til europa, for senere at være en central del af madlavningen i USA. 

Opskriften her, kan du bruge til både burgerboller og pølsebrød. 

OPSKRIFT

  • 300 g hvedemel
  • 100 g kogte kartofler
  • 1,5 dl lun mælk
  • 25 g smør (blødt)
  • 1 æg
  • 15 gram rørsukker
  • 5 gram salt
  • 5 gram tørgær

Et æg til pensling. 

SÅDAN GØR DU

  1. Start med at skrælle og koge kartoflerne. Herefter moser du dem, og kommer smøret i  moser det sammen. 
  2. Kom de øvrige ingredienser i en skål – gerne røremaskine. 
  3. Tilsæt kartoffelmosen
  4. Lun mælken, og kom den i. 
  5. Rør det hele godt sammen – i ca. 3-4 minutter, og lad dejen hæve i skålen i mindst 45 minutter. 
  6. Rør den igen, og tag dejen ud på et meldrysset bord. 
  7. Form til 8 små brød
  8. Jeg bruger en baguette form, men du kan også lave dem på en bageplade.
  9. Pensel med pisket æg
  10. Kom i ovnen i 10 minutter varmluft ved ca. 180 grader.