Pasta al Limone

Pasta al limone har ikke én dramatisk “fødselsdato” som fx carbonara. Den er snarere et barn af Syditaliens citronkultur, især Campania regionen omkring Napoli og Amalfikysten — steder hvor citroner har været en del af køkkenet i århundreder.

I Syditalien har man længe brugt citron ikke kun i desserter og drikke, men også i salte retter. De berømte sfusato amalfitano-citroner fra Amalfikysten er mildere og mere aromatiske end mange andre citroner. De blev dyrket systematisk allerede i middelalderen og var vigtige for handel, helbredelse og konservering.

Dette er en af de Italienske retter, hvor “pochi ingredienti, massimo sapore” – få ingredienser, maksimal smag er helt central. En grundpille i det Italienske køkken. 

OPSKRIFT

  • 250 g pasta rigatoni – eller hvad du synes
  • 80 gram pancetta (Italiensk bacon) – topping
  • 1 økologisk citron (skal + saft)
  • 40 g smør
  • 1 dl piskefløde (kan udelades for mere klassisk romersk stil)
  • 50–70 g fintrevet parmesan eller pecorino
  • Salt
  • Friskkværnet sort peber
  • Pastavand

SÅDAN GØR DU

Start med at koge pastaen i vand med meget salt. Herefter steger du den Italienske bacon og når den er sprød, tager du den af. Lad fedt blive på panden, og tilsæt smør og citronsaft. Riv osten og citronskallen – kom den på panden. Tilsæt pastavand og fløde. Kom pastaen i og vend til det hele er cremet. Server med pancetta på toppen – jeg pynter med bredbladet persille, men det er nok mere autentisk med frisk basilikum. 

LÆS MERE OM PASTA HER !