Bulgursalat med zucchini og aubergine

Bulgur er fra Mellemøsten. Det er fuldkorn knækket Durumhvede. 12% proteiner og 12% kostfibre, så det er også nogle af de sundeste grønne proteiner du kan få. Godt alternativ til pasta eller ris – perfekt i sammenkogte retter eller som kold i salater. Og det er netop i en salat jeg bruger dem her. 

Den kan en masse denne salat. Den kan spises varm eller kold – og den kan stå alene til frokost, eller sammen med grill menuen til aften. 

OPSKRIFT

  • 2 dl Bulgur
  • 1 Aubergine
  • 1 Zucchini
  • 1 Rød peberfrugt
  • 2 Rødløg
  • Olivenolie
  • 1 spsk Baharat
  • Salt
  • Peber

Skær grøntsagerne i tern, krydre dem og kom olivenolie over. Bland godt og kom i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Jeg synes det smager godt, når de har fået lidt farve. 

Kog samtidig Bulgur, og de skal koges i ca. dobbelt op af vand – men kom ikke for meget salt i, da retten så bliver for salt. 

Bland det hele sammen og tilsæt friskpresset lime og kom granatæblekerner oven på.