Waldorfsalat

Jeg fik ofte denne salat som barn. Det var i sær min mormor som lavede den, og mængden af bladselleri, gjorden den til en virkelig kedelig oplevelse, hvorfor jeg stort set altid er gået udenom. 

Jeg har laver den her selv, og må indrømme at hvis den laves rigtig og med en god balance, så er det en fantastisk salat. 

INGREDIENSER SALAT

• 8 Bladselleri
• 2 Æbler – gerne røde og søde
• 30 Vindruer – gerne røde
• En stor håndfuld valnødder
• Tørret Tranebær som pynt

Skær ingredienserne i de stykker som du synes er pæne. 

INGREDIENSER DRESSING

• 1 dl Græsk Yoghurt
• 1 dl Flødeskum
• Saft fra en citron
• 1 spsk flormelis
• 1 tsk salt

Bland ingredienserne og fordel dressingen med salaten. Top med lidt valnødder og tørret tranebær. 

HISTORIEN

Waldorfsalaten har sin oprindelse i slutningen af det 19. århundrede og blev skabt på det berømte Waldorf-Astoria Hotel i New York City. Waldorfsalaten blev første gang serveret i 1893 på en stor åbningsbanket på det oprindelige Waldorf Hotel (som senere blev en del af Waldorf-Astoria). Opskriften tilskrives Oscar Tschirky, der var hotellets maître d’hôtel (spisechef). Tschirky var kendt for sin sans for detaljer og bidrog til mange af hotellets signaturretter.

Den oprindelige opskrift var blot æbler, bladselleri og mayonnaise.

Salaten var tænkt som en frisk og sprød forret og blev serveret på et tidspunkt, hvor enkelhed og elegance var populært blandt New Yorks elite.

I 1920’erne blev hakkede valnødder tilføjet, hvilket gjorde salaten mere kompleks og nærende.

I dag findes der mange versioner af Waldorfsalaten, som ofte inkluderer druer, flødeskum i stedet for (eller sammen med) mayonnaise. Citron for ekstra friskhed, eller Salatblade som base for servering

Salaten er blevet en klassiker i både USA og Europa. I Danmark forbindes Waldorfsalat især med jul og serveres ofte som tilbehør til and eller flæskesteg. Den friske kombination af sprøde grøntsager, frugt og nødder gør den til en favorit ved mange festlige lejligheder.

Waldorfsalatens succes skyldes dens evne til at balancere sødme, syrlighed og tekstur – og dens rødder i luksuriøse omgivelser har givet den en særlig plads i kulinarisk historie.