Denne salat har jeg lært af en kunde i et af mine reformer studios. Vi har talt om salat, og om airfryer, og så foreslog hun denne på en klasse. Og jeg elsker jo inspiration, så den er hermed prøvet – og givet videre.
Jeg har aldrig været glad for radiser. På en salat, går jeg udenom dem. Men her bliver de bagt i airfryeren, og det tager skarpheden ud af dem, og pludselig er det mums.
- Radiser
- Rosenkål
- Rødløg
- Olivenolie
Radiser skal bare skylles. Rosenkål skærer jeg lidt af bunden af, og fjerne de grimmeste blade. Rødløg tager jeg yderste lag af, og skærer i både. Det hele sprayer jeg med olivenolie og i airfryeren i 15 minutter ved 180 grader. Der skal ære bid i den efterfølgende (du kan også lave den i en ovn).
Jeg lader dem køle lidt bagefter og topper med fetaost, bredbladet persille og lidt olivenolie.






