Hokkaido er med i Græskar familien. Den har lidt mere smag, og den er også lidt hårdere i stykturen. Græskar stammer egentlig fra Nordamerika og har været en vigtig grøntsag for de indfødte. Den kom til Europa og videre til Japan igennem det man kalder “Columbos udveksling” og blev særlig populær på den Japanske Ø “Hokkaido”. Her dyrkede man græskaret i den version som blev opkaldt efter navnet på Øen, og i dag er den helt central i det japanske køkken.
Tomaterne kom også til europa – og videre til Asien igennem Columbus udveksling. Så hvor ikke prøve at lave en kombination imellem to populære grøntagssupper ?
Jeg kan blot sige, jeg er selv meget tilfreds med resultatet. Den er fyldt med smag, og cremet på den gode måde.
OPSKRIFT
- 1/2 Hokkaido
- 3 dåser hakkede tomater
- 1 Selleri
- 2 Gulerødder
- 1 løg
- 2 rød chili (jeg bruger her 1 rød og 1 grøn)
- 1 hvidløg
- 2 spsk tomatpure
- 1 dl fløde 38%
- 3 dl hvidvin
- 3 dl danskvand
- Salt og friskkværnet peber
Skær Hokkaido, selleri, gulerødder og løg i mindre stykker. River hvidløget. Sauter i smør. Herefter tilsætter du tomaterne, tomatpure, chili, danskvand og hvidvin. Koger det hele sammen (uden fløde) og når grøntsagerne er helt møre, blender du suppen jævn. Tilsæt fløden og smag til med salt og peber – kog det hele op, og that´s it.
Den er toppet med en klat græsk yoghurt, ristede græskarkerner.
SUNDHED
Græskar er supersundt og har ikke mange kalorier. En fin kilde til folat, som er en af B-vitaminerne, der styrker de røde blodceller, immunforsvar, hud og DNA. Græskar har også et højt indhold af mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke blodtrykket. Græskar indeholder desuden A-,C- og E-vitamin og mineralerne kalcium og folsyre. Og så har den 4% kostfibre. Nogle at vitaminerne ryger ved tilberedning og når skrællen fjernes.






