Katoffelreden er genial som bund til denne ret, men den er ikke supernem at lave – det gør ikke noget, for i den virkelige verden er reder også forskellige.
OPSKRIFT KARTOFFELREDE
- Bagekartofler
- Spray olivenolie
- Fritureolie
Skyl de revet kartofler indtil vandet ikke er hvidt længere. Der går ca. 1/2 kartoffel til een rede. Jeg har blandet hvor fint jeg har revet kartoflerne – halvdelen finere end den anden. Jeg bruger en udstikkerform på 6-7 cm til at forme med, men du kan også bare gøre det uden. Lad en lille fordybning i midten.
Kom dem i ovnen først, og lad dem køle – gerne til dagen efter.
Varm frituren op til ca. 140 grader. Kom reden i ved hjælp af en trådting. Frituresteg een af gangen, for slipper den trådtingen for hurtigt, så har du en splittet rede.
Steg dem gyldne, og sæt dem på et stykke klæde eller papir.
OPSKRIFT VARMRØGET LAKSESALAT
- 200 gram varmrøget laks – jeg har brugt rester fra dage i forvejen. Se opskrift her !
- Saft fra 1/2 citron
- 2 spsk mayonnaise – se opskrift her !
- 2 spsk græsk yoghurt
- 1 fint hakket rødløg
- Smag til med peber
- Purløg fra køkkenhaven
Bland det hele i en skål, og du er klar til servering.
MONTERING
Det er supernemt – en kartoffelrede og en stor ske røget laksesalat i midten – pynt med purløg.













