Zucchini Rucola Salat med Burrata

Denne salat er på alle måder Italiensk, men ikke fordi den er designet i Italien, men fordi hovedrollerne i salaten er Italienske. I virkeligheden er den lavet med inspiration fra Ruths restaurant i Malmø, som er et af mine yndlingsspisersteder. 

OPSKRIFT SALAT

Til ca. 4 personer

  • 1 stor håndfuld Rucola
  • 1 Zucchini
  • 1 Burrata
  • 15 gram Pinjekerner
  • Lemon Dressing (se nedenfor)

Mængderne i salaten er lidt op til dig selv. Denne salat består af en stor håndfuld rucola i bunden, 1 zucchini (skåret i skiver – krydret med salt og peberkorn og stegt i olivenolie) kommes ovenpå rucolaen, 1 Burrata (måske lidt stor i denne salat) som åbnes, Pinjekerne er ca. 15 gram, som lige er ristet på panden i olivenolie (kun let brunes) topper salaten. Smag til med salt og friskkværnet peber.  

OPSKRIFT LEMON DRESSING

  • Saft fra 1 citron
  • Revet citron skal fra 1/2 citron
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk fløde 38%
  • 12-16 Mynte blade
  • 1 spsk honning
  • Salt friskkværnet peber

Det hele blandes godt, og kommes over salaten i alle lag – rucola, zucchini samt burrata. 

Salaten kan bruges til alt – også god som grill tilbehør. Her er den sammen med lammekrone og fladbrød. 

Salatbestikket er fra Salatboden. 

RUCOLA

Rucola, også kendt som arugula eller roquette. Rucola er en bladgrøntsag, der er kendt for sin karakteristiske, peberagtige smag. Rucola har lange, spinkle blade med dybt indskårne kanter. Bladene er normalt mørkegrønne og kan variere i form og størrelse.

  • SMAG: Rucola har en skarp og peberagtig smag, der tilføjer en karakteristisk krydret kick til retter. Den er bitter.

  • SUNDHEDSMÆSSIG FORDELE: Rucola er en god kilde til vitaminer, især vitamin K og C. Den indeholder også antioxidanter og mineraler som calcium og folat.

LÆS OM ZUCCHINI HER !

BURRATA

Burrata er ikke bare en ost, det er en oplevelse hver gang – næsten som en skattekiste. Udefra ligner den en almindelig mozzarella-kugle, men når du skærer i den, flyder der en cremet, silkeblød blanding af fløde og stracciatella (strimlet mozzarella) ud. Det føles næsten som at åbne en gave hver gang.

Burrata osten er den samme som mozzarella. Osten strækkes ud ved hjælp af varmt vand, og fyldes med en blanding af fløde og strimlet mozzarella – som man kalder “stracciatella”. Man lukker til og snor toppen, således man får en mozzarella skald og flydende fyld. Super lækkert. Jeg kan bedst lide den kold, men man siger den er bedst ved stuetemperatur. 

Stracciatella tænker du nok er en is, og det er det også – og en suppe. Straccia betyder “at rive op” og henviser til enten den revne  mozzarella eller den revne chokolade – “ella” er så almindeligt at man sætter efter begrebet, for at gøre det “madagtigt”. 

Vi skal tilbage til starten af 1900 tallet, hvor brædrene Lorenzo og Vicenzo Bianchini – i byen Andria i Murgia vest for Bari, lavede de første versioner af Burrata. Bari ligger på den modsatte side af støvlen – ud for Napoli. 

Første gang Burrata optræder i en kogebog er i 1931, i Guida Gastronomica D’Italia. På denne tid, var den stadig en lokal frisk ost, så egentlig blev opfundet som et biprodukt i produktionen af Mozzarella. I 1956 kom den i produktion på Piana Padura-gården. 

PINJEKERNER

Pinjekerner er de spiselige frø fra visse typer fyrretræer, især “Pinus pinea” (den italienske stenfyr), som er den mest kendte i Europa. De er små, aflange kerner med en cremet hvid farve og en mild, let sødlig smag.

De har en blød, nøddeagtig smag og bruges meget i madlavning, især i middelhavskøkkenet. De er en vigtig ingrediens i fx pesto, hvor de blendes med basilikum, hvidløg, ost og olivenolie. De bruges også i salater, bagværk og som drys på retter.

Pinjekerner er rige på sunde fedtstoffer (især umættede fedtsyrer), proteiner, vitaminer som E-vitamin og mineraler som magnesium og jern. De er meget energitætte på grund af deres høje fedtindhold.

At udvinde pinjekerner er tidskrævende. Kernerne skal tages ud af de hårde kogler, som kan tage op til tre år at modne. Derfor er pinjekerner relativt dyre.

En sjælden bivirkning ved at spise nogle pinjekerner (især visse asiatiske arter) er “pinjemund” eller “pine mouth” – en midlertidig metallisk eller bitter smag i munden, som kan vare flere dage. Brug derfor i moderate mængder. 

På grund af deres høje fedtindhold kan pinjekerner hurtigt blive harske. De bør opbevares i en lufttæt beholder, helst i køleskabet eller fryseren, hvis de ikke bruges hurtigt.