Æggekage

Hvad er egentlig forskellen på en æggekage og en omelet, spørger jeg ofte mig selv om. Og grænsen er også ganske grå. Men man siger, at en æggekage har ingredienserne inden i, og bages sammen med æggene. Æggemassen har også tilsat mælk eller fløde. 

En omelet er blot pisket æg, som tilberedes ved højere varme, og hvor ingredienserne foldes ind omeletten – eller omeletten foldes rundt om ingredienserne. 

Her laver jeg en æggekage.

ÆGGEMASSEN

  • 4-5 hele økologiske æg
  • 1 spsk fløde pr. æg. 
  • Salt og peber

Pisk det hele rigtig godt, således man ikke længere kan se æggehvider for sig. 

ÆGGEKAGEN

Du kan jo vælge de ingredienser du synes, men her har jeg valgt:

  • Broccolini
  • Rød peberfrugt
  • Løg
  • Tomater

Broccolini bruger jeg hele, de øvrige ingredienser skærer jeg i små stykker. Alle ingredienser tilbereder jeg i olie, salt og peber, men ikke for meget. 

Jeg hælder æggemassen over, og lader bunde blive fast. Dette sker ved relativ høj varme. Så sætter jeg låg på, og skriver ned for varmen. Den puffer flot op og bliver luftig inden i. 

Jeg vælger at folde min, fordi jeg synes den præsenterer sig bedre sådan, men du vælger selv. 

Spis gerne et godt stykke rygbrød til og et glad friskpresset appelsinjuice – og med en halv æggekage, har du fået under 400 kalorier. 

HISTORIEN OM ÆGGEKAGE

Æggekagen er Nordeuropæisk bondekost og stammer i sær fra Danmark og Sverige. I Danmark kommer den næsten altid sammen med bacon.

Den danske udgave minder meget om den spanske “tortilla de patatas” med kartofler eller den Italienske Fritata

HISTORIEN OM OMELET

Omeletten stammer fra Persien, hvor den blev kaldt “kookoo” og blev lavet med æg og urter. I Frankrig dukkede den op i 1600 tallet og hed oprindelig “amalette” – Omelet er også den franske betegnelse, og betragtes i dag som fransk oprindelse.