Denne gryderet har fulgt mig og min familie i mange år. Den stammer oprindelig fra mine sønners gudmor, som lavede denne ret. Det er en ret som min ex. kone ofte lavede – og laver, og det var en af de store maddage for mig, når den stod på menuen. Efter jeg blev skilt, har jeg haft svært ved at ramme den helt rigtige smag, men nu er det lykkes – og så skal du også have glæde af opskriften.
INGREDIENSER
- 500 gram kylling inderfilet (svine mørbrad kan også bruges)
- 50 gram Pancetta
- 200 gram (eller efter smag) Chili Cheddar Pølser ( eller hvad du kan lide)
- 2 spsk tomatpure
- 3 tsk hjemmelavet karry (kan også bruge en god fra supermarkedet)
- 2 tsk stærk paprika
- 2 spsk løggranuat – eller 1 løg
- 2 hvidløg
- 2 dl danskvand
- 2 dl fløde 38%
- 1-2 spsk soyasauce
- 1-2 spsk æblecider eddike eller citronsaft
- 1 stor håndfuld frosne ærter
- Bredbladet persille til pynt
- Salt & friskkværnet peber
- Smør til at stege i
SÅDAN GØR DU
Smelt smøret – gerne i en lækker støbejernsgryde fra LeCreuset. Denne har farven “forét”. Kom pancetta i sammen med tomatpure og og karry – det skal lige sauteres, således smagene aktiveres. Kom kyllingen i – jeg har fjernet den lille hvide sene. Riv frisk hvidløg i, og tilsæt paprika. Skær pølserne i skiver, og kom dem i retten. Brun det hele lidt. Kom vand og fløde i, og lad det simre i 20 minutter. Smat til med soyasauce, æblecider eddike, salt og peber. Og lidt inden servering, kommer du ærterne i.


















