Skafte kortelet med ris og asiatiskinspireret sauce

Denne ret er tænk som kategorien “nem aftensmad”. Den smager godt, og de fleste børn elsker ris og en god sauce. 

Saucen kalder jeg “asiatisk inspireret”, og det er fordi en af smagsgiverne er dashi fond. Du kan lave den selv – se opskriften her – eller købe den færdig. I denne ret, er det en færdig version, i høj kvalitet. 

Start med at sætte risene over – jeg bruger her lange basmatiris. Læs mere om ris her ! Så er de færdige samtidig med resten af måltidet. 

SÅDAN STEGER DU KORTELETTEN

Du skal bruge en kotelet pr. person. Jeg vælger med skaft, og kan du få en som kommer fra en sortfodsgris, er den meget bedre. Ellers vælg en hvor du kan se fedt marmoreringen. 

Jeg kommer rigelig med smør på panden – den er også smagsgiver til saucen. Giv kødet flagesalt og friskkværnet peber. Den skal have høj varme til at starte med – 1 minut på hver side, og så skriger du ned. 

Jeg bruger et stegetermometer og tager den af når den er 55 grader (skal den ikke i sauce bagefter, så stopper man ved 60 grader).

OPSKRIFT SAUCE

  • Resten efter stegning
  • 3 spsk dashi fond
  • 2 spsk soyasauce
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 spsk mirin eller honning
  • 2 dl fløde 38%
  • Friskkværnet peber

Jeg tilsætter blot alle ingredienserne på panden. Bemærk at jeg ikke nævner salt, da der allerede er rigeligt med salt på panden. Lad det koge sammen til saucen bliver cremet. Juster smagen til det du kan lide – måske du vil give den lidt mere fløde.

Kom koteletterne i saucen og varm den op sammen, og så er der klar til servering. Gerne med en salat på siden.