Det koreanske køkken er meget populært i disse tider (2026). Du kan næsten ikke lukke op for din sociale medie feed, uden at der dukker noget op.
Om min søn, som inspirerer mig meget i forhold til mad, har præsenteret mig for en række videos, og denne ret er en af mine egne yndling.
Bulgogi (불고기) er en klassisk koreansk ret med tyndtskåret oksekød, der marineres i en sød-salt sauce og derefter grilles eller steges. Navnet betyder direkte “ild-kød”.
Jeg bruger Gochujang til at spice retten op, og gøre den autentisk. Gochujang er en koreansk fermenteret chilipasta – dyb, krydret, sød og umami-rig. Den er en af grundpillerne i koreansk madlavning.
OPSKRIFT
- 450 g tyndtskåret oksekød (fx ribeye, mørbrad eller oksebov)
- 1 spsk Gochujang
- 1 spsk sesamolie
- 3 spsk sojasauce
- 2 spsk honning
- 2 hvidløg – revet
- 1 spsk revet ingefær
- 1 lille løg, skåret i skiver
- 1–2 forårsløg, skåret i ringe
- Sort peber
- Sesamfrø som topping
SÅDAN GØR DU
- Lav marinade – Bland sojasauce, honning, sesamolie, hvidløg, ingefær og peber.
- På billedet, kommer jeg først kødet på, og marinaden over – har du tiden, vil det være godt at lade kødet trække lidt i marinaden.
- Varm en pande eller wok godt op og steg kødet hurtigt i portioner, til det er brunet og karamelliseret (2–4 min).
- Drys med forårsløg og sesamfrø.
SERVERING
Jeg serverer med ris og asiatisk agurk salat, som du kan se opskriften på her. Tallerken med retten er dyb fra Le Creuset i farven cerise. Kasserollen med ris er jeg meget glad for – det er en 3PLY som betyder, at den har to lag stål, og aluminium kerne. Det gør, at den dels hurtigt bliver varm, men varmefordelingen er også i top.









