Butternut Chicken Soup

Dette er en virkelig velsmagende ret – og det fantastiske er, at du kan tilpasse den – så du kan lave en suppe version, eller en variant som er mere cremet og kan bruges med ris. 

INGREDIENSER

  • 1 hel kylling
  • 1 buttenut squash
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rød chili
  • 1 dl fløde 38%
  • 2-3 dl hvidvin
  • 6-8 dl danskvand
  • En dusk bredbladet persille
  • En dusk oregano
  • Et par stilke timian
  • Salt og friskkværnet peber
  • Smør

SÅDAN GØR DU

Forbered grøntsagerne, ved at skralde og skære i mindre stykker. Hak løgene. 

Smelt smøret og alle grøntsagerne i – undtagen ddn røde peber. Lad dem arbejde lidt indtil de bliver blanke. Skub grøntsagerne til side og kom kyllingen i. Brun den på hver side. Tilsæt salt og peber.

Kom herefter hvidvin og danskvand over og skru ned for varmen mens du lægger låg på. 

Efter ca. 45 minutter kommer du peberfrugten i, og lader den simre i yderligere 15-20 minutter. 

Tag kylligen op, og fjern timian stilken. Herefter brug en stavblender til at gøre suppen smooth. Jeg kan godt lide der stadig er lidt stuktur, men det er en smagssag.

Smag til med salt, peber og fløde. Når du kan lide smagen, plukker du kyllingen og kommer den i gryden uden skind. Varmer det hele igennem, og den er klar til servering. 

SERVERING

Jeg serverer i en dyp tallerken fra LeCreuset – farven er cerise og modellen er signatur. Den er en del af mit samarbejde med LeCreuset. Brødet er en af mine surdejsboller som jeg har skåret ud som små brød og kommet på en grillpande – blot sprayet med olivenolie.