Kammuslinger på Chermoula

Kammuslinger er en delikatesse i både det nordiske og internationale køkken. Og samtidig er de supersunde i kombination med en lækker smag. 

Kammuslinger er muslinger med en karakteristisk vifteformet skal. De findes naturligt i kolde og tempererede farvande – i sær Nordsøen, Atlanterhavet og Stillehavet. 

Kammuslingen består af skallen, mørk rogn og den hvide muskel, som er den vi spiser. 

TILBEREDNING

De skal steges på en varm pande og i brunet smør. Teknikken er, at de skal have en gylden karamelliseret sprød skorpe, mens kernen er tæt på rå. 

Og måden man gør det på, at varm pande, brunet smør og så kort stegetid. 

Får de for meget, bliver de gummiagtige, og stort set uspiselige. 

SERVERING

Jeg serverer dem på en bund af Chermoula som er en afrikansk dressing – se opskriften her ! Med denne dressing gør du retten endnu sundere. Der er faktisk kun gode ting i Chermoula.

Vælg et godt stykke brød til. 

SUNDHED

De er som al anden fisk og skaldyr supersunde. Der er blot 80-100 kalorier pr. 100 gram, men samtidig 17-20% protein. 

Fedt indholdet er lavt, og de 0,5-1% fedt de består af, er 1/3 Omega-3 fedtsyrer. Det er godt for hjertet, blodomløbet og antiinflammatorisk. 

Højt niveau af B12 vitamin, som er vigtigt for bloddannelsen og nervesystemet. 

Mineraler som selen og zink, som understøtter immunsystemet og skjoldbruskkirtlen.