Rødkløverekstrakt smager virkelig ikke godt – faktisk tror jeg ikke jeg har smagt noget der smager så grimt. Så tricket er, at arbejde med de bitre smage som der er i rødkløveren, og finde en balance så det smager godt. Det har jeg opnået med denne Meno Power Protein Shake.
For at styrke og opretholde sin muskelmasse, er protein en af de vigtige byggesten. Derfor har jeg også lavet en en Meno Power Protein Shake, som både giver dig planteøstrogen, men også proteiner. 250 Kcal pr. person.
OPSKRIFT
2 Personer
- 60 ml Rødkløver ekstrakt
- 2 dl Havremælk
- 2 dl Appelsinjuice
- 1 moden Banan
- 1 “stang” rabarber
- 4-5 store Jordbær
- 1 scoop Proteinpulver
- 5-6 isklumper
Det hele i en blender, og drikkes kold.
PROTEIN PULVER
Proteiner kan man opdele i aminosyrer, der igen opdeles i essentielle som kroppen skal have fra kosten og ikke essentielle som kroppen selv kan lave. De essentielle aminosyrer er Isoleucin, Leucin, Lysin, Methionin, Fenylalanin, Threonin, Tryptofan og Valin.
Er du vegetar eller veganer, så skal du have proteinerne fra planteriget, men ingen af de proteinholdige grønne sager, har samtlige essentielle aminosyrer. Derfor skal du have dine proteiner fra forskellige kilder – eller spise proteinpulver.
Proteinpulver findes typisk i to hovedgrupper Valleprotein (Whey) eller Plantebaseret. Valle er mere komplet proteingiver, men du kan opleve oppustet mave og ubehag ved at tage det – og så er der laktose i. Mælkebaseret protein kan også give uren hud.
Den jeg bruger hedder Planteforce Synergy Protein pulver, og er 80% protein samt dækker alle de essentielle aminosyrer. Købt i en helsebutik, og jeg er ikke sponsoreret.
OM PROTEIN
Protein er græsk og betyder ”allerstørste vigtighed”. Ca. 70% af kroppen består af væske, hvor Ca. 70% af resten består af proteiner. Der er protein i alle dele af kroppen – f. eks muskler, knogler, huden og håret. Proteiner opdeles i aminosyrer, som der findes 20 forskellige af. Da kroppen kun kan lave de 10 aminosyrer, er det vigtigt at indtage disse de resterende 8 (i nogen tilfælde 10) – de såkaldte essentielle. Kroppen udskifter alle sine proteiner over 6 måneder, hvorfor det er vigtigt, at indtage de bedst mulige proteiner. Ca. 80% af dine antistoffer består af protein, hvorfor du dermed også styrker immunforsvaret.
For at fastholde kroppens niveau af protein viser undersøgelser, at man dagligt skal indtage knap 1 gram protein pr. kilo kropsvægt. Under vægttab er det vigtigt at indtage minimum 1-1,5 gram protein pr. kilo man vejer.
Omsætningen af protein øger termogenesen (betyder man det kræver energi at forbrænde det man spiser) og giver en god mæthedsfornemmelse.
OM RØDKLØVER
Rødkløverekstrakt (fra planten Trifolium pratense) er et populært naturlægemiddel, især blandt kvinder i overgangsalderen (menopausen), fordi det indeholder isoflavoner – en type planteøstrogener, som minder om det kvindelige hormon østrogen.
I overgangsalderen falder kroppens produktion af østrogen, hvilket kan føre til gener som:
- Hedeture
- Nattesved
- Humørsvingninger
- Tørhed i skeden
- Søvnproblemer
Rødkløverekstrakt menes at efterligne østrogens virkning i kroppen i mild grad og dermed hjælpe med at lindre disse symptomer.
Rødkløver indeholder især følgende isoflavoner:
- Genistein
- Daidzein
- Formononetin
- Biochanin A
Disse kan binde sig til østrogenreceptorer i kroppen, især de såkaldte østrogen-receptor beta, som findes i væv i f.eks. knogler, hjerne og blodkar.
Forskningen er ikke helt entydig, men nogle studier viser, at rødkløverekstrakt kan:
- Reducere hedeture og nattesved
- Forbedre søvnkvalitet
- Støtte knoglesundheden ved at modvirke knogletab
- Have en positiv effekt på hudens elasticitet og fugtighed
OBS PÅ RØDKLØVER !
Rødkløver betragtes generelt som sikkert for de fleste kvinder i moderate doser. Dog bør man kontakte læge, før man bruger det, især hvis man:
- Har eller har haft brystkræft eller anden hormonfølsom sygdom
- Tager hormonbehandling eller anden medicin
- Er usikker på sin hormonbalance





