Dette brød er sundhed fra inderst til yderst. Kerner, fuldkorn, nødder og hytteost – altsammen fantastiske ting for din fordøjelse og tarmsystem.
Ølandshvede er en gammel hvedesort, der stammer fra Øland, en ø i Sverige. Den menes at være blevet dyrket i Skandinavien i flere hundrede år, hvor den har tilpasset sig det nordiske klima. Den har historisk set været brugt i traditionelt bagværk og madlavning, især i områder nær Øland. I de seneste år har der været en genopblomstring af interesse for ølandshvede blandt både landmænd og bagere, delvist på grund af dens unikke smag og bageegenskaber samt dens sundhedsmæssige fordele.
Ølandshvede er rig på fiber, proteiner og essentielle næringsstoffer som B-vitaminer, magnesium og jern. Den indeholder også flere antioxidanter, som kan beskytte kroppen mod frie radikaler. Den høje fiberindhold kan bidrage til en sund fordøjelse ved at fremme tarmens sundhed og regulere blodsukkeret.
Ølandshvede har et lavere glutenindhold sammenlignet med moderne hvedesorter, hvilket gør den lettere at fordøje for nogle mennesker. Det er dog vigtigt at bemærke, at den stadig indeholder gluten og derfor ikke er egnet for personer med tarmsygdommen cøliaki.
Mange bagere og madentusiaster værdsætter ølandshvede for dens nøddeagtige smag og evne til at give bagværk en særlig tekstur og dybde.
OPSKRIFT
- 1/2 l vand
- 450 gram Ølands hvedemel
- 250 gram Ølands fuldkorns hvedemel
- 200 gram Hytteost
- 1,5 tsk salt
- 50 gram rosiner
- 200 gram hjemmelavet müsli
- 25 gram Tørgær
Det gode ved at bruge tørgær er, at du kan bare hælde alle ingredienserne i en skål og lade røremaskinen udføre arbejdet. Lad den køre i 10 minutter. Kom dejen i en smurt form – gerne med olivenolie, og lad den hæve en times tid. Kom i ovnen i 30 minutter ved 180 grader varmluft.
OM HYTTEOST
Hytteost, eller “cottage cheese” på engelsk, er en frisk ost, der har eksisteret i århundreder. Den stammer fra en af de ældste former for osteproduktion, hvor folk i landbrugsfællesskaber ville bruge overskydende mælk og løbe (et enzym, der bruges til at koagulere mælk) til at lave ost. I Europa blev frisk ost lavet allerede i oldtiden, og hytteost udviklede sig som en måde at bevare mælkens næringsstoffer på.
Ostens moderne popularitet tog fart i det 19. århundrede i USA, da produktionen blev industrialiseret. Det var især populært under verdenskrigene, da det blev betragtet som et billigt og næringsrigt alternativ til dyrere kød. I 1950’erne og 60’erne blev hytteost kendt som en “diætost” på grund af dens lave fedtindhold og høje proteinindhold, hvilket gjorde den til en favorit blandt sundhedsbevidste forbrugere.
Hytteost er en fremragende kilde til protein, især kasein, som er langsomt fordøjeligt og derfor ideelt til at give en længerevarende mæthedsfornemmelse. Dette gør det populært blandt atleter og dem, der ønsker at opbygge muskler.
Hytteost findes i både fedtfattige og fuldfede versioner, men selv de fuldfede typer har relativt lavt fedtindhold sammenlignet med mange andre oste. Det gør det til et godt valg for dem, der prøver at reducere kalorieindtaget.
Ligesom de fleste mejeriprodukter er hytteost en god kilde til calcium, som er vigtigt for stærke knogler og tænder, samt muskel- og nervefunktion.
Hytteost har meget få kulhydrater, hvilket gør det velegnet til lavkulhydrat- og keto-diæter.
Nogle varianter af hytteost indeholder probiotika, som er gode for tarmfloraen og fordøjelsessystemet
Ud over calcium er hytteost også en kilde til fosfor, selen, B-vitaminer og andre næringsstoffer, der er vigtige for kroppens generelle funktion.
SE MIN OPSKRIFT PÅ MÜSLI HER !
Dyrvig Daily 