Müsli stammer fra Schweiz, og var ikke engang tænkt som morgenmad, men som et “formåltid” inden det rigtige. Det var en Schweizisk Dr Maximilian Oskar Bircher-Benner som arbejdede med sundhed igennem kosten. Baren er kommet til senere, men der er ikke en specifik kilde på hvorfra.
Jeg har prøvet flere opskrifter fra andre, og derfra lavet denne version.
- 50 gram frø – Chia eller Hør eller begge
- 70 gram nødder (mandler, hassel og pistacie
- 100 gram Havregryn
- 10 gram poppet quinoa
- 1/2 tsk. salt
- 100 gram Dadler
- 120 gram Ahorn sirup
- 1/2 dl. fuldkorns ølands hvedemel
Man kan godt “poppe” sin quinoa selv, men den bliver ikke så god som den færdige. Du kan frit vælge frø af de nævnte. Hørfrø bruger jeg selv sjældent fordi de positive egenskaber er store, men det er de sundhedsskadelige også. Du skal dog op på et dagligt forbrug på 100 gram før du nærmer dig grænseværdierne. Derimod er Chiafrø verdensklasse. Fyldt med antioxidanter, kostfibre, kalium, kalk og jern – og omega 3. Jeg vælger derfor alene at bruge Chiafrø.
De 70 gram nødder, kan du frit vælge. Valnødder er de sundeste, men egner sin ikke alene. Jeg bruger her mandler, pistacie og hasselnødder. Hasselnødder er de mindst sunde, men giver bedst smag – så det er en balance. Læs gerne mit indlæg om nødder her !
Hak nødder groft. Hak dadler fint. Bland herefter alle ingredienser, hvor man tilføjer siruppen som det sidste. Brug gerne en røremaskine.
Min form er lidt for stor, men dejen er så tæt, at du sagtens kan samle dem til en kvadrat. Tykkelsen skal være 1,5 til 2 cm.
140 grader varmluftovn i 30 minutter.
Når det er kølet, kan du skære dem i stykker. Jeg laver nogle små “hapser”, da jeg således kan dossere bedre i forhold til kalorie indtag – en “hapser” er ca. 100 kalorier.
Jeg dypper dem i 66% mørk chokolade – mere synes jeg bliver for bitter, men du kan frit vælge. Og så drypper jeg lidt henover for at gøre dem ekstra lækre.
MANDLER
Mandler er egentlig ikke en nød, men en “stenfrugt”, hvor mandlen er frugtens frø. Den er i familie med Fersken og Kirsebæret.
“Mandel” kommer fra det latinske “amandula”, som er omfattet fra “Amanda” som betyder “bør elskes”. Og det er i særdeleshed, en nød hvor navnet passer til.
De er fyldt med E vitaminer, som er gode antioxidanter – nogle siger endda, at de holder huden ung og begrænser cellernes ældningsproces. Mandler er desuden fyldt med gode kostfibre, calcium og magnesium – proteinernes aminosammensætning støtter op om et stabilt blodsukker. En mandel vejer 1 gram og har således 6 kalorier.
HASSELNØDDER
Hasselnød er nødden fra hassel og botanisk set er en ægte nød, som betyder en tør frugt, som ikke åbnes, før frøet indeni spirer. Der findes ca. 15 arter af hassel, som vokser i tempererede dele af den nordlige halvkugle. Hasselnødder vokser især i Europa og Asien. Italienske Hasselnødder fra Piemonte er efter min smag nogle af de lækreste, og anerkendt i hele verden.
De har et højt indhold af B vitaminer, men derudover er der ikke voldsom meget godt at sige når du er på kur – altså udover de smager godt.
PISTANCIE NØDDER
Pistacie vera er en lille træ som kan blive 10 meter høj. Det kommer oprindelig fra middelhavet over til Iran, men er i dag i de fleste subtropiske lande. Pistacie nødder har været kendt i mere end 10.000 år.
De har et højt niveau af E-vitaminer og således fyldt med antioxidanter. De består af 20% proteiner og 45% sund fedt – altså monoumættet fedt. Pistacie nødder har højt niveau af B-vitaminet riboflavin som er godt for hud, hår og syn.
De kan bruges både saltet som snacks, men også i salater eller desserter. En pistacienød uden skallen (bonus info, for ofte leveres de med skal) vejer ca. 0,8 gram og har dermed 5 kalorier i sig.









