Grønlangkål

Grønlangkål er en af de mest traditionsrige retter i dansk madkultur – især knyttet til julen, vinteren og det vest- og sønderjyske køkken.

I sær i Tyskland serverer mand skinken sammen med stuvet grønkål – det vi kalder grønlangkål. I virkeligheden en “persillesovs” med grønkål i stedet for persille.

OPSKRIFT 

• Opbagt mælkesovs (se opskrift her)
• 300 gram grønkål

Lav den opbagte sovs, og smag til med salt og peber. Fjern stilken fra grønkålen og snit den fint. Tilsæt den sovsen. Mængden af grønkål er en smagssag. 

Læs om grønkål og sundhed her !

OPRINDELSE

Grønlangkål har rødder helt tilbage til bondesamfundet i 1700- og 1800-tallet. Den opstod som en vinterret, hvor man udnyttede det, der var tilgængeligt, når frisk grønt var en mangelvare.

Grønkål var ideel, fordi den kunne blive stående på marken hele vinteren, og blev sødere efter frost – samtidig var næringsrig og holdbar. Navnet “langkål” henviser til kålen har kogt længe, og ikke at kålen er lang, som man umiddelbart ville tænke.

Grønlangkål blev traditionelt, kogt, hakket eller kørt meget fint, kogt igen med fløde eller mælk. Resultatet var en cremet, næsten puréagtig ret.

Den bliver spist i hele landet, men er særligt en egnsret i Vestjylland, Sønderjylland og Nordjylland.

Den serveres klassisk til  flæsk, kålpølse, medister og hamburgerryg.  I nogle egne tilsatte man sukker, sirup, smør eller lidt eddike
afhængigt af lokal smag.

Grønlangkål blev en fast del af julekosten, fordi den kunne laves i store portioner og den var mættende. Den kunne genopvarmes over flere dage.  I mange familier blev den serveret 2. juledag eller som del af “kålbord” mellem jul og nytår

I dag har grønlangkål fået en renæssance. Den er fortolket af moderne kokke – serveret lettere, friskere og mindre sød. Ofte sauteret i smør, tilsat æbler, nødder eller urter.