Øllebrød er en varm grød lavet af opblødt rugbrød, øl (eller vand/mælk) og sukker – ofte spist med flødeskum eller mælk på toppen. Det lyder ikke vildt sundt med den viden vi har i dag. Men mange elementer er supersunde – rugbrødet.
OPSKRIFT
- 180 gram rugbrød
- 1 dl Svaneke sort guld
- 1 spsk brun farin
- 4 dl vand
- Lidt revet citronskal
- 1 spsk smør
Brødet smuldres i mindre stykker og kommes i en kasserolle sammen med de øvrige ingredienser (undtagen smør). Lad den stå på komfuret natten over.
Om morgenen tilsætter du smør, og bringer det hele i kog. Når det er blevet til en klumpet grød, kommer du den op i en blender og kører den glat. Og så er den klar til at spise.
SUNDHED
I den samlede portion, som er til 2 personer er der :
- Energi 644 kcal
- Kulhydrater 93.7 gram
- Protein 15.8 gram
- Fedt 17.6 gram
- Kostfibre 11.8 gram
322 Kcal pr. portion, som bliver til 400 kcal med en klat græskinspireret 10% yoghurt
Rugbrød er en meget næringsrig base:
- Indeholder fuldkorn, som giver kostfibre → godt for fordøjelsen og mæthedsfølelsen.
- Indeholder vitaminer og mineraler, især jern, magnesium og B-vitaminer.
- Har et lavt glykæmisk indeks (GI) – det betyder, at blodsukkeret stiger langsomt.
Svaneke Sort Guld er en mørk øl (porter/stout-type) med en smag af malt og karamel.
- Øl bruges her mest som smagsgiver, og alkoholen fordamper stort set, når grøden koges.
- Der bliver kun meget lidt alkohol tilbage i retten, så den er generelt tryg at spise for både børn og voksne, hvis den har kogt godt igennem.
Brun farin og smør er på ingen måde sundt, men der kommer også kun små mængder i.
Citronskal giver friskhed og balance, men der er så lidt i, at det ikke måles i noget.
HISTORIEN
Navnet kommer af, at man før i tiden brugte hvidtøl eller gammelt, svagt øl i retten. Øllebrød stammer fra bondesamfundet i 1600- og 1700-tallet. Dengang smed man aldrig mad ud – heller ikke gammelt brød. Når rugbrødet blev tørt og hårdt, blev det udblødt i øl og kogt til en grød – en måde at undgå madspild I 1800- og 1900-tallet blev øllebrød fast morgenmad eller aftensmad for mange danskere.
I dag ses den som traditionsrig comfort food, især på højskoler, i børnehaver og hos ældre danskere, der voksede op med den. Moderne versioner bruger ofte mørkt øl, appelsinsaft, eller chokolade for at give mere smag.









