Selvom den ikke bages, kaldes den alligevel for “æblekage”. Og det vidner om en kage, som har sine rødder tilbage i tiden – før ovne kom i hjemmene, og maden blev lavet over et ildsted.
Æblekagen er en af de ældste danske desserter og har rødder tilbage til 1700- og 1800-tallet, hvor husholdninger begyndte at bruge æbler fra de mange frugtplantager i Danmark. Æbler var billige, kunne opbevares længe, og passede derfor godt i køkkenet. Det var også omkring den tid flødeskum fik sin udbredelse – flødeskum er egentlig fra England og Frankrig i 1600 tallet hvor man brugte kviste til at piske med, i 1700-1800 tallet blev det stort i Danmark.
Den oprindelige æblekage, bestod af rygbrødsrasp, æblemos og flødeskum. I dag findes der mange versioner, men min har jeg lært af min svoger Finn, som laver den lækreste version som jeg har smagt.
OPSKRIFT
Til 4 personer
- 4 skiver daggammelt franskbrød
- 4 æbler
- 1 spsk rørsukker til raps
- 1 spsk rørsukker til æblemos
- 1 spsk brun farin
- 1 spsk smør
- 2 dl fløde 38%
- 4 tsk ribsgele – se opskrift her
SÅDAN GØR DU
Start med at skære franskbrødet i tern. Spray derefter med smør og kom i ovnen ved 150 grader indtil det er gyldent og helt sprødt. Lad det køle og knus det med underdelen af et glas.
Herefter kommer man den hjemmelavede rasp på en pande sammen med smør, rørsukker og brun farin. Varm roligt op med tålmodighed, og rør hele tiden indtil raspen er karamelliseret og sprødt.
Skær æblene i tern – behold skrællen på. Kom herefter i en kasserolle, tilsæt 1 spsk rørsukker og dæk med vand. Kog op, og lad det simre til det er blevet til grød. Køl ned.
Og så skal fløden piskes til den konsistens du kan lide.
MONTERING
Rækkefølgen eller tal af lag, er op til dig selv, men jeg synes æble i bunden, derefter rasp og til sidst flødskum og en klat ribsgelé på toppen. Den må godt stå lidt og trække, men kan sagtens nydes med det samme. En halv dag på køl er også muligt.


















