Jeg så en opskrift, hvor man brugte hakket kyllingekød til at lave nuggets. Tænkte, at det lige var noget for min søn, så jeg lavede min version.
INGREDIENSER NUGGETS
- 400 gram hakket kyllingkød
- 1 tsk stærk paprika
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk peber
- 1 tsk salt
- 1 tsk timian
PANERING
- 2 spsk hvedemel
- 1 spsk majsmel
- 1 spsk Maizena (majsstivelse)
- 1 tsk stærk paprika
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk sennepspulver
- 1 tsk sellerisalt
- 1 tsk salt
- 1 tsk hvid peber
- 1 tsk bagepulver
- 1 æg
- 2-3 dl danskvand
SÅDAN GØR DU
- Bland farsen godt, og form til nogle små nuggets som er ca. 1 spiseske størrelse.
- Bland de tørre elementer i paneringen.
- På et spækbræt fordeler du 1/3 af melblandingen, og kommer nuggets ovenpå. Herefter vender du nuggets, og former dem færdig.
- Kom olien i en gryde – brug 50% solsikke og 50% raps olie. Varm op til ca. 165-175 grader.
- Kom æg og vand i resten af melblandingen – tilsæt vandet lidt af gangen. Den skal være rimelig våd.
- Dyp nuggets i paneringen og ned i frituren.
- Kom på en lille rist og lad dem dryppe af.
OPSKRIFT SØDE KARTOFLER
- 3-4 store søde kartofler
- 2-3 spsk rapsolie
- 2 tsk stærk paprika
- Salt og peber
Skræl kartoflerne og skær dem i både. I en skål blander man olien, paprika, salt og peber og kartoflerne.
Jeg kommer mine i airfryeren i 25 minutter ved 200 grader.
TIP! Dine nuggets kan sagtens komme på køl, og varmer 5-6 minutter i en airfryer dagen efter.
OPSKRIFT CHILIMAYONNAISE
- 4 spsk Kewpie mayonnaise eller min hjemmelavede
- 1 tsk Nanami Togarashi chili peber
- 1 tsk La-Yu Chili olie
Bland det hele godt, og du har en fantastisk chilimayo.
NANAMI TOGARASHI
På japansk hedder denne blanding Nanami Togarashi – og i folkemunde bliver Nanami omtalt som “Shichimi” – begge betyder faktisk det samme “syv smage”.
De syv forskellige smage er: Rød chilipeber, Sichuan peber, ristet yuzu skal, sorte sesamfrø, hvide sesamfrø, ingefær og tang. Det er denne blanding der giver en helt fantastisk smag til dine retter.
Jeg laver som regel mine krydderiblandinger selv, men denne er faktisk så unik, at jeg har valgt at springe over. Den er god at have på hylden.
LA-YU CHILI OLIE
La-Yu chili olie er lavet af en harmonisk blanding af sesamolie, majsolie og nøje udvalgte hot røde chilipeber. Denne kombination giver olien dens karakteristiske smag og farve.
Det er en klassisk chiliolie som bruges bredt i det japanske køkken. Jeg har den altid på hylden, da den giver en god dybde til de fleste retter – og så skal du ikke bruge som meget, for den er stærk.
KEWPIE
Denne mayonnaise er bare verdens bedste, hvis den skal købes.
Kewpie mayonnaise blev introduceret i Japan i 1925 af Toichiro Nakashima, grundlæggeren af Kewpie Corporation. Nakashima blev inspireret af den mayonnaise, han smagte under sine rejser i USA, og besluttede at skabe en japansk version, der ville appellere til den japanske smagspalette. Han ønskede at lave en mayonnaise, der var rigere og mere smagfuld end de eksisterende produkter på markedet.
For at opnå dette brugte Nakashima æggeblommer i stedet for hele æg, hvilket gav Kewpie mayonnaise dens karakteristiske rige og cremede konsistens i hver udgave. Han tilføjede også riseddike i stedet for den mere almindelige destillerede eddike, hvilket gav en subtil syrlighed, der balancerede smagen perfekt. Den unikke smag og kvalitet gjorde hurtigt Kewpie mayonnaise populær i Japan















