Jeg har, i al den tid jeg har arbejdet med kost og ernæring, været optaget af begrebet “rigtig mad”. Mad som er lavet fra bunden og med råvarer som er af bedste kvalitet. Frugt og grønt som har haft de bedste væsktforhold, og hvor det giver mening er økologiske. Kød, hvor dyrene har levet et godt liv, for en god kost og fået lov til at rende frit rundt. Det er dyrere at handle sådan, men når man spiser mad som smager af mere, spiser man mindre.
I denne artikel går jeg et spadestik dybere ned, og taler om modpolen til rigtig mad – den ultraforarbejdet. Jeg er jo ikke mere hellig end jeg skal have min diet sodavand hver dag, men jeg forsøger at holde mig til mad jeg selv har lavet helt fra bunden. Men der er faktisk mange ultraforarbejdet produkter som du køber i supermarkedet, som du faktisk kan lave selv. Det kan du også læse om her – og klikke videre til opskrifter.
HVAD ER ULTRA FORARBEJDET MAD (UPF)
På engelsk hedder det “ultra processed food” og defor bruger man forkortelsen UPF.
I min barndom – og det man kaldte “efterkrigstiden”, opstod der mange nye tendenser i familielivet. Kvinderne begyndte at arbejde udenfor hjemmet, og udfordringen med samtidig at nå at lave mad og passe hjem, tog til. Det gjorde, at en række producenter så muligheden for at lave produkter som gjorde det nemt for husmoren, som nu også skulle arbejde ude.
Kapitalismen i denne nye verden gjorde, at man ansatte smagsspecialister med det eneste formål, at maden som var færdigproduceret, skulle smage godt – og i den forbindelse var det ingen hæmninger for at bruge både salt og sukker.
Og så skulle maden jo også være indbydende at spise:
- Emulgatorer for at den kunne holde sin struktur og udseende
- Farvestoffer som den kunne se indbydende ud.
- Smagsstoffer så den kunne smage så tæt på virkeligheden
- Sødestoffer og salt for velsmag
- Konserveringsmidler for maden kunne holde sig længe på hylderne – og ofte uden køl.
Vi har brugte termerne i mange år, at vi skulle undgå at spise mad med E-numre. E-numrene er de betegnelser man sætter på ovenstående tilsætningsstoffer.
En stor del af maden, er produceret på en måde hvor man også arbejder med hvordan hjernen vil efterspørge mere af det samme, og det er blandt andet derfor man kommer frem til, at man overspiser.
Eksempler på ultraforarbejdet mad

VIDEN OM ULTRA FORARBEJDET MAD
Ifølge NOVA-klassifikationen (anerkendt internationalt) er ultraforarbejdede fødevarer produkter følgende
- Fremstillet næsten udelukkende af industrielle ingredienser (raffinerede olier, sukker, stivelse, proteinisolater)
- Har smagsstoffer, farvestoffer, emulgatorer, sødestoffer og konserveringsmidler tilsat
- Er stærkt ændrede i deres oprindelige struktur (fx gennem ekstrudering, formning, hydrogenisering)
- Er designet til at være klar til at spise/drikke og meget velsmagende (ofte “hyper-palatable”)
Rigtig mad
Evidensbaseret viden
HVORFOR ER ULTRA PRODUCERET MAD USUNDT
Der er en omfattende samling af højkvalitetsdata – inkl. meta-analyser, systematiske reviews og prospektive kohorter – der viser en klar sammenhæng mellem høj ultraforarbejdet mad‑indtag og øget risiko for:
- Overvægt og svær overvægt
- Type 2-diabetes
- Hjerte-karsygdom
- Flere former for kræft
- Dødelighed
- Kognitiv svækkelse og mentale helbredsudfordringer
Flere biologiske mekanismer understøtter disse fund.
EVIDENS
1. OBSERVATIONS STUDIER & KOHORTER
-
Meta-analyse af 23 studier (10 tværsnit + 13 prospektive kohorter): Høj UPF‑indtag var forbundet med +39 % risiko for overvægt/obesitas, +39 % høj taljeomkreds, +102 % lav HDL‑kolesterol og +79 % for metabolisk syndrom.
-
Prospektive kohorter/meta-analyse: Stigninger på 37 % i type 2-diabetes, 32 % i hypertension, 47 % i høje triglycerider, 43 % lav HDL og 32 % risiko for fedme.
2. SYSTEMATISKE OVERSIGTER
-
Umbrella review (16 publikationer): Moderat evidens for øget risiko ved hver 50 g/dag UPF‑indtag for:
- Samlet dødelighed (+2 %)
- Hjerte-karsygdom (+4–5 %)
- Type 2-diabetes (+12 %)
- Kolorektal cancer (+4 %)
-
Updated meta-analyse (18 studier, 1,15 mio. deltagere): Højeste UPF-brug gav 15 % højere samlet dødelighed, og hver 10 % stigning i UPF resulterede i +10 % dødelighed .
3. SPECIFIK CANCER RISIKO
-
IARC/EPIC‑kohorte (266.666 europæere): Forbrug af UPF var direkte forbundet med øget risiko for kræft og kardiometaboliske sygdomme.
-
UK Biobank‑studie (200.000 deltagere): Hver 10 % stigning i UPF-indtag øgede risiko for kræft generelt (+2 %), især ovariekræft (+19 %) og brystkræft (+6 % øget dødelighed).
4. ANDRE SUNDHEDSEFFEKTER
-
Neurologiske tilstande: Forbrug af UPF er forbundet med øget risiko for slagtilfælde og kognitiv svækkelse; 10 % stigning i UPF gav +16 % øget risiko for kognitiv svigt .
-
Mental sundhed: UPF‑forbrug gav 23 % øget odds for psykologisk stress/depression i en australsk kohorte .
-
Akademisk præstation: Blandt spanske teenagere korrelerede højt UPF‑indtag med lavere karakterer i sprog, matematik og engelsk .
MULIGE BIOLOGISKE MEKANISMER
-
Næringskvalitet: UPF har ofte højt sukker-, fedt- og saltindhold og er lavt på fiber og mikronæringsstoffer, hvilket fremmer inflammation, vægtøgning og metaboliske forstyrrelser .
-
Ændring i fødematrix: Intens forarbejdning ødelægger mæthedsfremkaldende struktur, hvilket fremmer overspisning
-
Additiver & kontaminanter: Emulgatorer, sødestoffer, avancerede glykationprodukter og kemikalier fra emballage kan påvirke tarmmikrobiomet og hormonregulering .
-
Kalorieoverskud: Et kontrolleret studie viste, at en UPF‑rig diæt fører til et overskud på ~500 kcal/dag sammenlignet med uforarbejdede diæter .
