Medalje Is

Her kommer en variation på den klassiske medalje, hvor jeg skifter flødeskum og creme ud med en lækker hjemmelavet vanilje is. Og det kan altså noget. 

Og den kan sagtens laves på forhånd og fryses ned til du skal bruge den, 

MØRDEJ

  • 200 gram hvedemel
  • 40 gram flormelis
  • 125 gram koldt smør
  • 1 æggeblomme

Bland mel og flormelis med den kolde smør. Saml dejen med æggeblommen. 

Det kræver lidt finesse at rulle dejen ud, men jeg gør det mellem 2 stykker bagepapir. Tykkelsen kommer faktisk til at passe, hvis du ruller jævnt ud til kanterne – 3 mm er passende – 5 mm er for tykt. Herefter udstikker du til passende medaljer og fjerner den overskydende dej. Lad dem blot ligge på bagepapiret.

Når dejen er lun, så bliver den lidt for blød st arbejde med. Det kan være nødvendigt at komme den på køl inden du ruller den ud, eller ruller den ud igen – for at bruge hele dejen, vil du rulle den ud mindst 3 gange. Men vær opmærksom på tykkelsen skal være den samme, så anden og tredje udrulning bliver ikke til kanten. 

VANILJE FLØDE IS

  • 60 gram rørsukker
  • 3 æggeblommer
  • 1/2 l fløde 38%
  • 1/2 tsk vanilje korn
  • 1 tsk vaniljesukker

Pisk sukker, blommer og al vaniljen luftigt. Pisk fløden, men ikke helt til flødeskum. Vend de ti masser i hinanden. Kom i en is maskine. 

TOPPEN

Det er jo en klassisk glasur lavet på æggehvider og flormelis. 

  • 100 gram flormelis
  • 1 spsk Valrhona kakao
  • 1 æggehvide

Disse mål er cirka. Glasuren skal være tyk og klistret – tilpasses med lidt mere æggehvide eller lidt mere flormelis.

Jeg bruger bagsiden af en ske til at fordele glasuren, men en sprøjtepose fungerer også. Pynter med to friske hindbær.

MONTERING

Jeg kommer hindbærmarmelade – se opskrift her ! – i midten på bunden. Herefter kommer jeg isen i en sprøjtepose og giver den en cirkel rundt. Kommer toppen på – og så skal den gerne på frys med det samme. Serveret direkte fra frost. 

HISTORIEN

Medaljen stammer fra dansk konditorkunst i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Den er opstået i en tid, hvor konditorier begyndte at lave små, fine kager til kaffeselskaber og søndagsudflugter. Men det var også omkring den tid, at kølerne kom frem, så det var muligt at opbevare mejeriprodukter – og dermed flødebaseret kager.

Kagerne skulle være smukke, delikate og lidt luksuriøse – som små præmier, der blev serveret med stolthed.

Navnet “medalje” kommer formentlig – for ingen ved det helt præcist – fra dens runde form og det lagdelte udseende, der kan minde om en præmie- eller hædersmedalje.