Denne smoothie har fokus på antioxidanter, og tilførelse af planteøstrogen. Den smager frisk og en perfekt start på dagen. Der er 300 Kcal i en smoothie.
Rødkløverekstrakt smager virkelig ikke godt – faktisk tror jeg ikke jeg har smagt noget der smager så grimt. Så tricket er, at arbejde med de bitre smage som der er i rødkløveren, og finde en balance så det smager godt. Det har jeg opnået med denne Meno Antioxidant Smoothie.
OPSKRIFT
2 personer
- 60 ml Rødkløver ekstrakt
- 2 dl Æble juice
- 30 ml Yuzu
- 1 dl Blåbær
- 1 moden Banan
- 1 håndfuld Spinat
- 1 tsk Acai pulver
- 5-6 Isklumper
Det hele i en blender, og drikkes kold. Den skiller lidt, men det gør ikke noget – det er ingredienserne som ikke alle vil binde til hinanden, men hverken smag eller konsistens er påvirket.
OM RØDKLØVER
Rødkløverekstrakt (fra planten Trifolium pratense) er et populært naturlægemiddel, især blandt kvinder i overgangsalderen (menopausen), fordi det indeholder isoflavoner – en type planteøstrogener, som minder om det kvindelige hormon østrogen.
I overgangsalderen falder kroppens produktion af østrogen, hvilket kan føre til gener som:
- Hedeture
- Nattesved
- Humørsvingninger
- Tørhed i skeden
- Søvnproblemer
Rødkløverekstrakt menes at efterligne østrogens virkning i kroppen i mild grad og dermed hjælpe med at lindre disse symptomer.
Rødkløver indeholder især følgende isoflavoner:
- Genistein
- Daidzein
- Formononetin
- Biochanin A
Disse kan binde sig til østrogenreceptorer i kroppen, især de såkaldte østrogen-receptor beta, som findes i væv i f.eks. knogler, hjerne og blodkar.
Forskningen er ikke helt entydig, men nogle studier viser, at rødkløverekstrakt kan:
- Reducere hedeture og nattesved
- Forbedre søvnkvalitet
- Støtte knoglesundheden ved at modvirke knogletab
- Have en positiv effekt på hudens elasticitet og fugtighed
OBS PÅ RØDKLØVER !
Rødkløver betragtes generelt som sikkert for de fleste kvinder i moderate doser. Dog bør man kontakte læge, før man bruger det, især hvis man:
- Har eller har haft brystkræft eller anden hormonfølsom sygdom
- Tager hormonbehandling eller anden medicin
- Er usikker på sin hormonbalance
OM ANTIOXIDANTER
Antioxidanter er stoffer, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Frie radikaler er ustabile molekyler, som dannes naturligt i kroppen under stofskiftet og ved påvirkning udefra, f.eks. af forurening, røg, stråling eller usund kost. Når der er for mange frie radikaler i kroppen, kan det føre til oxidativt stress, som menes at bidrage til aldring og udvikling af sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og Alzheimers.
OM ACAI
Acai er fyldt med antioxidanter (4-5 gange så meget som blåbær), C vitaminer til styrkelse af immunforsvaret og calcium for dine knogler. Der er skønne kostfibre og så noget helt særligt for bær, sunde fedtsyrer. Acai er en superfood, og man har spæde undersøgelser på, at de er gode for hjerte/kar, kolesterol, huden, alderstegn og ikke mindst stærkt antiinflammatoriske.
OM BLÅBÆR
Blåbær er en superfood af mange årsager. De er propfyldt med C vitaminer og 90 gram giver dig halvdelen af dit behov. De har kostfibre og masser af antioxidanter, som styrker immunforsvaret. Der er næsten ikke det emne, som blåbær ikke er godt for eller godt i mod. Kræft, hjerte/kar, hjerne og hukommelsen, knogler og jeg kunne blive ved. Og så har de en stærk antiinflammatorisk effekt.
YUZU
Yuzu er en citrusfrugt fra Østasien, især populær i Japan, Korea og Kina. Yuzu (Citrus junos) ligner en lille, ujævn citron og har en intens, aromatisk duft, der minder om en blanding af citron, mandarin og grapefrugt.
Yuzu bruges sjældent som en spisefrugt, da den har meget lidt frugtkød og mange kerner, men dens saft og skal er meget værdsat.
- Saften bruges i dressinger, marinader, cocktails og desserter.
- Skallen bruges i krydderiblandinger som yuzu kosho (en japansk chilipasta) og som pynt i retter.
- Essensen bruges i parfume, te og aromaterapi.
YUZU & SUNDHED
Yuzu er rig på C-vitamin og antioxidanter og har antiinflammatoriske egenskaber. Den bruges også i japanske bade (yuzu-yu) ved vintersolhverv for at fremme afslapning og velvære.





