Risotto

Lad det være sagt med det samme – af alle ristyper, er risotto den værste type – færrest kostfibre og færrest proteiner. Så der er ikke noget godt i en risotto, med mindre du vælger en fuldkorns version eller lader det øvrige måltid tilføre det som mangler til et sundt måltid. Og husk nu, ofte handler det om mængde. 

• 1 liter hønsefond
• 4 dl risotto ris (læs om ris her)
• 1 dl hvidvin (Jeg vælger en Riesling)
• 1 løg (hakket)
• 2 hvidløg (hakket)
• Salt og Hvid peber
• 2-3 spsk olivenolie

TIL MONTERING

• 50 gram smør
• 50 gram Parmigiano-Reggiano (Parmesan)

Ved mellem varme, sautere løg og hvidløg i en gryde med olivenolie. Tilsæt hvidvinen, og herefter risene – således der kommer en grov grød, og væden forsvinder. Herefter tilsætter man fond – først 1/3 som jeg lader koge op – og lidt ind, før jeg tilsætter resten.

Det tager ca. 17-20 minutter at koge sin Risotto. Den skal være grødet – lidt mindre end risengrød, og skal have lidt bid i risene… En Italiener ville sige, at Max et par korn må sætte sig i tænderne. 

Når det er på plads, tilsætter du først smør og bagefter Parmigiano-Reggiano.

Salt og peber sætter man til sidst. 

Risotto skal serveres straks som den er færdig – og derfor tager det også altid 20 minutter fra du bestiller på en restaurant til der serveres. 

Pynt gerne med et Basilikum top. 

Du kan tilføje mange smagsgivere til din risotto – fx. svampe, som således kommer i retten sammen med løg. 

HISTORIEN

Risotto er en klassisk italiensk risret, der har sine rødder i Norditalien, især i regionerne Lombardiet og Piemonte. Retten er kendt for sin cremede konsistens og evnen til at absorbere smag fra bouillon, vin, ost og andre ingredienser.

Risen blev introduceret til Italien i middelalderen, sandsynligvis via arabiske handelsruter gennem Sicilien og Spanien. I 1300- og 1400-tallet begyndte risproduktion at blomstre i Norditalien, hvor de fugtige og frugtbare sletter i Po-dalen (især omkring Milano, Torino og Venedig) var ideelle til risdyrkning.

I begyndelsen blev ris kogt på en mere enkel måde, men det var i 1500-tallet, at de første tegn på risotto-lignende retter begyndte at dukke op. Teknikken med at stege ris i fedtstof og gradvist tilsætte væske menes at have udviklet sig i Milano.

En af de første kendte risotto-opskrifter, der ligner den moderne version, findes i en kogebog fra 1809 –

“Nuovo cuoco milanese economico” (Den nye økonomiske milanesiske kok), skrevet af Giovanni Felice Luraschi. Bogen beskrev en tidlig version af risotto, der minder om det, vi kender i dag, og var en af de første skriftlige kilder, der nævnte en specifik risret fra Milano.