Krustader har en fascinerende og lang historie, der kan spores tilbage til middelalderens Europa. De var oprindeligt ikke de sprøde små skåle, vi kender i dag, men snarere brød- eller dejskåle, der blev brugt som spiselige beholdere til at servere retter. Krustader er nært beslægtede med andre lignende retter og teknikker fra samme tid, og deres oprindelse kan knyttes til både praktiske og kulinariske behov.
OPSKRIFT
- 125 gram hvedemel
- 2 æg
- 1 dl Svaneke Sort Guld
- 1 dl vand
- 1 tsk fint salt
- 1 spsk smeltet smør
- 1 l Solsikkekerneolie til friture
Det hele blandes godt med en håndpisker, og skal hvile i 30 minutter.
Jeg anbefaler lille skål og lille kasserolle, da der ellers er for meget som smides ud bagefter.
Olien skal være 180 grader varm, og inden du begynder at lave krustaderne, skal jernet ligge i gryden i 4-5 min og blive hel varm.
Herefter er princippet, dyp krustadejernet i dejen, men hold 1 cm fris fra toppen. Dyp ned i gryden og helt under med det samme, da toppen eller “buler ud”. Når den er lysbrun, tager du den op og skår forsigtigt på jernets bue for at få krustaden til at slippe. Lad den tørre på et rent viskestykke.
De første bliver som de første pandekager, så dem kasserer du eller bruger som smagsprøver. Efter 3-4 stykker har du teknikken.
Du kan godt lave dem i forvejen og skal de være varme, varme dem op i ovnen ved 100 grader inden de bruges.
Pas på de er tynde og knækker nemt. Pas også på ikke at røre bunde i gryden, da bunden så kan gå i stykker.
Det er den samme dej du bruger om fyldet er “salt” eller “sødt”. Jeg viser her 2 variationer – en af hver, men det er kun fantasien som sætter grænsen.
SALTE UDGAVER
Jeg har lavet en lakse creme som består af følgende:
- 100 gram Røget laks
- 1,5 dl Græsk Yoghurt
- Frisk Citronsaft fra en 1/2 itron
- En dusk Dild
- 1 Avocado
- Friskkværnet peber.
Finthakket laksen, moser avocadoen med en gaffel og blander med de øvrige ingredienser. Lader den trække lidt på køl før jeg bruger den.
Pynter med en reje, ørredrogn og dild.
SØDE UDGAVER
En simpel klassiker, er en bund af kagecreme, et hindbær, flødeskum som drysses med kakao, og et frisk hindbær på toppen. Du kan også bruge andre bær eller frugter.
Se opskriften på KAGECREME her !
HISTORIEN
Krustader menes at stamme fra middelalderens Frankrig og England omkring det 13. til 14. århundrede. I Frankrig blev de kaldt croûtes eller croûstades, som betyder “skorpe” eller “dejskål”. Disse blev lavet af en simpel dej eller udhulet brød, der blev bagt og derefter fyldt med ingredienser som kød, stuvninger eller søde frugtfyld. Den tidlige brug var meget praktisk – krustaderne fungerede som en slags spiselig tallerken, hvilket var nyttigt på en tid, hvor porcelæn og keramik var dyrt og sjældent.
I England blev de omtalt som crustades i middelalderlige kogebøger. En opskrift fra den kendte engelske kogebog “The Forme of Cury”, skrevet i det 14. århundrede af kong Richard II’s kokke, beskriver krustader fyldt med stuvninger og krydderier. Disse tidlige krustader var ofte en luksusvare og blev serveret ved kongelige banketter og blandt adelen.
I renæssancen begyndte krustader at udvikle sig fra tunge brødskåle til lettere, mere elegante bagværk. Italien spillede en rolle i denne udvikling, især gennem deres brug af en finere butterdej og fyld som kød, ost og grøntsager. De blev også mere dekorative og raffinerede, hvilket gjorde dem populære blandt den velhavende europæiske overklasse.
Krustader blev også udbredt til Skandinavien gennem handelsruter og kulturel udveksling. Her blev de tilpasset til lokale ingredienser og smage. I Danmark blev de især kendt som en elegant ret til særlige lejligheder og ofte fyldt med klassiske danske fyld såsom fisk, skaldyr, eller stuvninger.
I dag er krustader blevet standard i mange europæiske køkkener, men deres oprindelse som middelalderens spiselige skåle er stadig en del af deres historie. Moderne krustader er typisk lavet af en meget sprød dej eller butterdej og kan købes færdiglavet eller laves fra bunden. De bruges som appetitvækkere, snacks eller forretter og kan fyldes med alt fra luksuriøse skaldyrssalater til simple cremer og bær.
De små krustader jeg laver her, er kommet til i perioden 18-1900 tallet. De har udviklet sig fra ovenstående til mindre og mere elegante “hapsere”, hvor behovet opstod vi de store banketter. Jernet som jeg bruger er der ikke en bestemt opfindelsesdato på, men menes at være kommet til i takt med produktion af mad også blev industrialiseret.
KRUSTADEJERN
Et krustadejern er i mange tilfælde håndlavet, og koster en del penge. Man skal være særdeles glad for at lave med selv, for man investerer i det. Du kan dog også være heldig at finde et på et loppemarked eller at arve et.
Krustader






Salte Krustader






Søde Krustader











