En simpel tapasret, som fungerer rigtig godt som tilbehør til alt kød eller grill. Den er nem at lave – i sær i en airfryer.
Patatas betyder kartofler, og “bravas” betyder “vovede” eller “vilde”, og refererer til de godt må være lidt stærke. Oprindelige blev de serveret med en tomatsauce med paprika, men oftere i dag med aioli. Se min opskrift på aioli her !
Jeg viser en opskrift med tomatsauce og friskhakkede bøftomater.
Skær kartofler i tern – regn med 3 mellemstore pr. person – plus det du gerne vil have til dagen efter. Behold skrællen på.
MARINADE
- 4 spsk spansk olivenolie
- 1 tsk stærk paprika
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk chilipulver
- Salt og friskkværnet peber
Bland det godt land det godt med kartoflerne.
I airfryeren i 25 minutter ved 200 grader – ryst dem gerne et par gange.
TOMATSAUCE
- 1 dåse kvalitetstomater
- 1 spsk tomatpure
- 1 løg
- 2 hvidløg
- 1 rød chile
- 1 rød peberfrugt
- 2 tsk sød paprika
- 2 tsk stærk paprika
Alle ingredienserne kommes i en blender og herefter i en kasserolle, og koges op. Det skal simre i mindst 20 minutter, således smagene integreres med hinanden.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Det er vigtigt, at bruge de bedste ingredienser – og den færdige tomatsauce vil ikke være bedre end netop disse ingredienser.
SERVERING
Jeg serverer i et ovalt fad – monterer først tomatsauce på langs, og bagefter friskhakkede bøf-tomater. Friskhakket bredbladet persille på toppen.
Servering med aioli på siden.











Tomatsauce







