Kråser er det fjerkræ har i stedet for tænder. Der er et sæt muskler som er supermøre ved den rette tilberedning. Og confiteret andekråser er genialt. Jeg fik en dåse af min kunde, Kathrine sammen med udfordringen, at lave noget lækkert.
Jeg lavede en flødesauce på en bund af andefedtet, opbagt og smagt til med cognac.
OPSKRIFT
- En dåse confiteret andekråser
- Opbagt sauce på andefedt (se opskrift på sauce her)
- 2-3 spsk god cognac
- 250 gram champignon
Kråserne skal lige steges gennemvarme og sprøde på overfladen i sin egen fedt. Brug en kasserolle med låg. Opbag saucen som en brun sauce, men i stedet for smør bruger du tilsvarende andefedt. Brasserie champignon – også i andefedt. Tilsæt cognac.
SERVERING
Jeg lavede Pommes Anna til, og fordi de havde rosmarin i, så forvirrede jeg ikke retten med krydderurter i saucen. Se opskriften her !
Endelig en tvistet version af en agurksalat. Dressingen var citron og balsamico – det sure med den søde lidt eddike, og så et tvist med revet parmesan… Spændende kombination som kan bruges flere steder – men her gav friskhed og modspil til den ellers lidt fede ret. Se opskriften her !
Husk, at spise mængde med omtanke.







