Grøntsager i salat

TRIN 2 : DYRVIG DAILY SALATVÆRKSTED

Er valg af grøntsager og frugt. Her kan jeg vælge i forhold til sød, surt eller bittert – eller jeg kan vælge ud fra farver. Det er dog vigtigt på dette stadie, at tænke salaten til ende, for hvis du vælger bitter salat og bitter grønt, så bliver det svært at balancere. Jeg vælger typisk 2-3 elementer fra trin 2.

Jeg gennemgår udvalgte grøntsagstyper med dig, og giver dig viden om sundheden i dem, men også hvilke kategorismag de har, og hvad de vil passe godt sammen med. Listen er på ingen måde udtømmende, men du kan selv tilføre hvad du synes der mangler.

Jeg bliver ofte spurgt om en god opskrift på en salat. Og jeg har også lagt mærke til, at når man er ude og spise hos andre, så er det de samme 3-4 salater man altid får. Inspiration og kreativitet er ikke nemt. 

Dyrvig Dailys salatværksted er et miljø, som lærer dig at sammensætte din egen salat udefra nogle simple principper i forhold til smagehjulet. Smagshjulet er elementerne i de 5 grundsmage, så i al mad skal balancere – og det gælder også i en salat. Salaten skal desuden helst have smag, knas og protein hvis det er en ret i sig selv. 

SE SMAGSHJULET HER !

SALAT MED KARAKTERISTISK SMAG

Nogle salattyper har en mere karakteristisk smag end andre. PAK CHOI er let bitter, men smager frisk og har lid mere struktur. Fennikel giver den anisagtige eller lakridsagtige smag som er meget karakteristisk. 

PAK CHOI

  • SMAG: Mild, let bitter.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Lavt kalorieindhold, rig på vitaminer (A, C, K), mineraler og antioxidanter.

FENNIKEL

  • SMAG: Let sød og anislignende.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: God kilde til kostfibre, vitamin C, kalium og antioxidanter.

 

LØG

Løg er næsten obligatorisk i salater hvis du spørger mig. De giver smag, og modspil til andre smage. De kan være alt fra skarpe til søde – og så ændre de sig når de bliver tilberedt. Hvidløg er umami af højeste niveau og at også god i dressinger – både bagt eller som de er. 

RØDLØG

  • SMAG: Mildt sød og krydret.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Indeholder fibre, vitamin C, B-vitaminer, og antioxidanter.

FORÅRSLØG

  • SMAG: Mild og løgagtig.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Indeholder antioxidanter, C-vitamin og kostfibre.

 

GRØNTSAGER

Grøntsager er god i salater, men er generelt lidt mere rustikke. Derfor skal du ofte skæres lidt finere. 

ASPARGES

  • SMAG: Mild, let nøddeagtig.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Lavt kalorieindhold, rig på folat, vitamin K, C, og A samt kostfibre.

PEBERFRUGT

  • SMAG: Sød, med et strejf af bitterhed.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Højt indhold af C-vitamin, antioxidanter, og en god kilde til kostfibre.

AGURK

  • SMAG: Frisk og let sød.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Lavt kalorieindhold, rig på vand, og en kilde til vitamin K.

GULEROD

  • SMAG: Sød.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Højt indhold af betacaroten (forstadie til vitamin A), kostfibre og vitamin K.

GRANATÆBLE

  • SMAG: Sød og let sur.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Rig på antioxidanter, især punicalaginer og anthocyaniner. Indeholder også vitamin C og K.

RADISSER

  • SMAG: Peberagtig og let sød.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Lavt kalorieindhold, kilde til C-vitamin og kostfibre.

AVOCADO

  • SMAG: Fed og nøddeagtig.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Rig på sunde fedtstoffer, kostfibre, vitaminer (K, E, C, B-vitaminer) og mineraler.

TOMATER

  • SMAG: Afhængig af sorten, men generelt let sød og sur.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Rig på antioxidanter, især lykopen, vitamin C og K, og kostfibre.

ÆRTER

  • SMAG: Sød.
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: God kilde til protein, kostfibre, vitaminer (K, C, B-vitaminer) og mineraler.

BØNNER

  • SMAG: Umami
  • SUNDHEDSMÆSSIGE FORDELE: Grønne bønner er en god kilde til kostfibre, hvilket er gavnligt for fordøjelsessundheden. De indeholder vitaminer som A, C, K, og B-vitaminer, især folat. Indeholder antioxidanter, der kan hjælpe med at beskytte kroppen mod skadelige frie radikaler. Lavt kalorie indhold

 

VÆLG FARVER

For at få maksimalt udbytte af sundhedsmæssige fordele anbefales det at inkludere en bred vifte af farverige grøntsager i din kost. De forskellige farver repræsenterer ofte forskellige næringsstoffer og antioxidanter.

FRUGT & BÆR I SALATER

FRUGTER I SALAT

Frugt i salat giver altid et overaskende element af enten sødme eller syre. Citroner og Lime giver syrer til smagen. Mango, Appelsiner, Æbler og Blåbær giver sødme til salaten.  

Du kan i principper bruge alle bær og frugter i din salat.