Levepostej er en variant af den franske “paté” som har sine rødder tilbage i middelalderen.
Leverpostej som vi kender den, blev opfundet af franskmanden François Louis Beauvais, som flyttede til København i 1847.
Postejen var yderst eksklusiv, og folk stod i kø langt ned ad gaden for at få fingrene i den. En arbejdsmand skulle betale op til to ugers løn for en leverpostej, fordi François skulle lave alt i hånden.
Da kødhakkeren kom til, 13 år senere, blev den bagte leverpostej ret hurtigt udbredt. Nu kunne alle hakke kødet fint nok til at lave postejen.
Leverpostej består af to hovedelementer, en opbagt masse og en lever masse – som du først laver hver for sig.
OPBAGT MASSE
- 50 gram Andefedt (eller smør)
- 50 gram Hvedemel
- 2,5 dl Hønsefond
- 1 dl Fløde
- 1 tsk Timian
- 1/2 tsk Allehånde
- 2 tsk salt
- 1 tsk friskkværnet peber
Smelt andefedtet i en kasserolle. Tilsæt melet og pisk det godt sammen. Tilsæt fond og lav på den måde en opbagt sovs. Tilsæt fløden, salt, allehånde, timian og friskkværnet peber. Sovsen er relativ tyk, og det er korrekt – stil den til side på køl.
LEVERMASSEN
- 250 gram Kalvelever (eller lever fra gris)
- 150 gram Kyllinglever
- 200 gram Grisespæk
- 5 Ansjoser filletter.
- 2 små løg
- 1 Hvidløg
Skær lever i mindre stykker. Kyllingleveren har lidt sener, som jeg skærer fra. Skær spækken i mindre stykker. Opdel løg og hvidløg i mindre stykker. Skær Ansjoserne i mindre stykker. Kør det hele fint i en foodprosessor (eller som man gjorde i gamle dage i en kødhakkemaskine – fineste niveau).
MONTERING
Bland de to masser sammen med en ske eller dejskraber. I denne portion er der til dem man hos slagteren vill sige 3-4 små leverpostejer. Du kan fryse dem du ikke bruger, men frys i “rå” tilstand.
40 minutter ved 170 grader for den størrelse form jeg har brugt. Formen skal stå i vandbad
Tager du den op fra fryseren, skal den have en time.
Jeg serverer med mine hjemmelavede rødbeder, men frisk agurk på en sommerdag, eller syltede agurker eller asier holder også.
FUNFACT
- Det var François Louis Beauvais’s søn som startede Beauvais. De lavede aldrig leverpostej, men rødbederne dertil…
- 1 ud af 8 danskere, spiser leverpostej hver dag.






















