Melón con Jamón

Dette er en klassiker som kom med hjem til Danmark efter grissefesterne – en folkelig spise, som vel er ligeså Italiensk som Spansk. 

Isoleret set, er melon med skinke altid velsmagende, men også altid lidt kedelig. Så jeg har lavet et version, som er peppet lidt om. 

Jeg skærer melonerne i både. Svøber dem i Iberico skinke. Drysser lidt røget paprika på og flamberer dem. 

MELON

Jeg har valgt at bruge to forskellige meloner, Honning og Gantaloupe. 

Cantaloupe melon er supersund. Rig på C Vitaminer, betacaroten, folat og kalium. Og så er den fyldt med antioxidanter. Den dufter godt – i min optik, af sommer, og har en rund sødme som passer godt til saltet kød. 

Honning melonen ligner Cantaloupen på den måde, at den har få kalorier – ikke så meget frugtsukker. De er begge gode mod irritabel tyktarm. Også rig på C Vitaminer, betacaroten, folat og kalium.

SERRANO & IBERICO SKINKE

Serrano og parma skinken ligner meget hinanden. Og det er groft sagt også det samme. Lufttørret skinke.

I gamle dage foregik det i bjergene – deraf navnet “fra bjergene” som Serrano betyder. Og gamle dage er tilbage fra romertiden og romerriget, som Spanien ret beset vel var en del af.  I dag foregår saltmodning og lufttørring på fabrikker. 

Der findes forskellige versioner af Serrano. Serrano Jamon og Jamon Iberico.

Det er begge dele skankerne fra grisen, og begge dele er saltmodnet og lufttøret.

Variationerne – og kvaliteten opstår i hvilke grise som har lagt liv til, hvad de har fået at spise, og hvor længe de er lufttørret. Og i nogen tilfælde hvordan de er krydret i processen. 

IBERICO

Jamon Iberico er baseret på den Iberiske sortfodsgris (pata negra). Dog er der grise som er krydset med andre grise. Jamon Iberico er derfor opdelt i 4 kategorier, med hver deres kvaliteter.

  • Sort katergori kalder man “Bellota 100%”, og er baseret på en 100% fritgående Iberico gris. Den er forholdmæssig dyrere end de øvrige, fordi grisen langt hen af vejen lever af agern, som er svær at producere i de mængder grise spiser (10 kg pr. dag). Sort kategori skal være lagret i mindst 24 måneder.
  • Rød kategori kalder man blot “Bellota” er mindst 50% Iberico gris, krydset med en anden type gris, men har fået samme foder som den sorte. Disse grise er fritgående.
  • Grøn kategori kalder man “Cebo Cambo”, og er ligesom rød, men har fået korn som foder. Disse grise er fritgående. Den grønne er den medt solgte i Spanien. 
  • Endelig er der den hvide kategori der hedder “Cebo”, som er identisk med grøn, men lever i stalde.

SERRANO

Serrano Jamon er fra en hvid gris, som er bredt kendt i europa. Den er saltmodnet og lufttørret. Serrano laves flere steder i Spanien, men det er også kun i Spanien man må bruge betegnelsen. 

FÆLLES 

Hvis man spiser meget skinke, så har man en hel skank stående på en holder, hvor man seld skærer ultra tynde skiver. Alternativt køber man den færdig skåret. Du får klart den bedste smagsoplevelse ved at købe en lagret skinke.