Sundhedsunivers med baggrundsviden, opskrifter og livsstil

TARM BAKTERIER

De usunde bakterier tager ekstra megen energi fra maden, signalerer samtidig til kroppen, at den skal holde på fedtdepoterne og fremkalder en let betændelsestilstand, som bremser forbrændingen.

Undersøgelser vidner også om, at slanke mennesker har flere tarmbakterier end overvægtige – og flere forskellige.

Bakterier bruger vores kostfibre til at producere kortkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer er gode fordi de øger følsomheden overfor insolin og stimulerer et tarmhormon til at du føler dig mæt og holder blodsukkeret stabilt.

• Sunde tarmbakterier opstår igennem en kost der er rig på plantebaseret proteiner og kostfibre, øger både antal og forskelligheden af tarmbakterier i væsentlig omfang.
• Rødt kød, fedtholdig mad, kemisk konserveret eller sminket mad, slik, kager, saltet mad og for megen alkohol er ikke godt og skaber de usunde bakterier.
• Derimod er flere grøntsager, bær, fjerkræ, fisk og grød godt for dig – sammen med plantebaseret proteiner og kostfibre.

Yoghurt er også godt for en god variation i tarmfloraen. Ost kan også være godt i moderate mængder, da osten støtter op om et højere niveau af de gavnlige kortkædede fedtsyrer.

Erfaring viser, at man på blot 2-4 uger med den rigtige indsats kan forbedre sin tarmflora med op til 30%.

FORDØJELSES SYSTEMET

Fordøjelsessystemet er et komplekst netværk af organer, der arbejder sammen for at nedbryde mad, optage næringsstoffer og udskille affaldsstoffer. Her er en gennemgang af fordøjelsessystemets rejse fra munden til endetarmen:

1. MUND (MUNDHULEN)

• Fordøjelsen starter i munden, hvor tænderne tygger maden i mindre stykker, og spyt fra spytkirtlerne blandes med maden.

• Spyttet indeholder enzymet amylase, som begynder nedbrydningen af kulhydrater.

• Tungen hjælper med at forme maden til en bolus (en lille kugle), der kan synkes.

2. SPISERØR (ESOPHAGUS)

• Efter synkning transporteres bolussen gennem spiserøret ved hjælp af muskelsammentrækninger kaldet peristaltik.

• Spiserøret forbinder munden med mavesækken og passerer gennem mellemgulvet.

3. MAVESÆK (VENTRIKEL)

• Maden når mavesækken, hvor den blandes med mavesaft, der indeholder saltsyre og enzymer som pepsin.

• Saltsyren hjælper med at dræbe bakterier og nedbryde proteiner, mens mavesækkens muskler ælter maden til en flydende masse kaldet chymus.

4. TYNDTARM

• Chymus bevæger sig fra mavesækken til tyndtarmen, som består af tre dele: tolvfingertarmen (duodenum), jejunum og ileum.

• I tolvfingertarmen tilføres fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen og galde fra galdeblæren, der hjælper med at nedbryde fedt, proteiner og kulhydrater.

• Tyndtarmen er det vigtigste sted for næringsoptagelse, hvor mikrovilli i tarmvæggen optager næringsstofferne til blodet.

5. LEVER, GALDEBLÆRE & BUGSPYTKIRTEL

• Lever: Producerer galde, der hjælper med at nedbryde fedt. Den lagrer også vitaminer og filtrerer toksiner fra blodet.

• Galdeblære: Opbevarer og frigiver galde efter behov.

• Bugspytkirtel: Udskiller enzymer og bicarbonat, der neutraliserer mavesyren og nedbryder makronæringsstoffer.

6. TYKTARM

• Det, der ikke blev optaget i tyndtarmen, bevæger sig videre til tyktarmen, som består af blindtarmen, colon og endetarmen.

• I tyktarmen absorberes vand og salte, og tarmbakterier nedbryder restprodukter, samtidig med at de producerer vitaminer som K-vitamin.

7. ENDETARM & ANUS

• De ufordøjelige rester omdannes til afføring i endetarmen.

• Når endetarmen fyldes, stimuleres nerver, som sender signaler til hjernen om at tømme tarmen.

• Afføringen udskilles gennem anus.

SAMMENHÆNG & FUNKTION

Fordøjelsessystemet arbejder som en velkoordineret proces, der tager omkring 24-72 timer for at nedbryde mad, absorbere næringsstoffer og fjerne affaldsstoffer. Fra mund til anus er hvert organ specialiseret i sin rolle i at opretholde kroppens nærings- og energibalance.