Hvid Brownie (Blondie)

Den originale brownie stammer fra Chicago og Palmer House Hotel, hvor fruen til hotelejeren, Bertha Palmer ville lave lidt lækkert til kvinderne som i 1893 deltog i Chicago World Fair, som var fejringen af 400 året efter Columbus kom til USA. 

Den oprindelige Brownie havde valnødder i, og abrikos glaze på toppen. Og så var den skåret ud i petit four størrelse, så det blot var en “hapser”. 

Den hvide brownie kaldes for “blondie”, og dens historie er også fra USA, men kom først for alvor frem i 1950erne. Den findes i mange versioner – også nogle uden chokolade. I min er de hvid chokolade, og jeg laver den faktisk næsten som min rigtige brownie. Derfor synes jeg “hvid brownie” passer bedst til 

HVID BROWNIE

  • 4 æg
  • 200 gram rør sukker
  • 100 gram brun farin

Piskes sammen til en luftig masse

  • 125 gram smør
  • 200 gram Hvid Chokolade

Smeltes og køles

De to “grupper” piskes sammen, og der tilføres følgende:

  • 100 gram hvedemel
  • 2 tsk vanilje sukker
  • Revet citronskal fra 1/2 citron. 
  • 1 tsk salt

Den samlede masse fordeles i en smurt bradepande-form. 

170 grader varm ovn (ikke varmluft) i 25 minutter. Køles og er derefter klar til servering. 

SERVERING

Jeg serverer den i små hapser med fint flormelis sne over – men man kan sagtens lave en glaze hvis man vil, ligesom hakkede mandler i kagen, også fungerer.