Dette kan for de fleste blive meget langhåret, men som alt andet jeg beskriver, vil jeg prøve at gøre det let forståeligt. For der er faktisk gevinster ved at forstå balancen imellem glukagon og insulin.
De fleste har hørt om, at insulin er den store udfordring. Ikke mindst fordi diabetes er sygdommen som sætter i forbindelse med overvægt og ikke mindst følgesygdomme, som potentielt kan være dødelige. Det er et hormon som næsten alle forstår.
Men der er faktisk forskning som viser at glukagon er ligeså vigtigt – og hvis man tænker lidt over det, så er det faktisk logisk nok. De ligger nemlig på hver side af vægtskålen i energiforbruget kontra energi indtaget.
GLUKAGON
Glukagon er et hormon, der spiller en helt central rolle i kroppens blodsukkerregulering – det er faktisk insulins “modspiller”. Det produceres i bugspytkirtlen (pankreas), nærmere bestemt i de såkaldte alfa-celler. Det frigives, når blodsukkeret er lavt, og dets vigtigste opgave er at øge blodsukkeret.
GLUKAGON & FASTE
Faste er meget oppe i tiden, og man mener at faste er med til at kroppen bliver sundere, samt at man lever længere.
Det som sker ved kortvarig faste er, at nedbrydning af glykogen til glykose stimuleres i leveren (glykogenolyse). Det er således det som praktisk sker, når kroppen mangler energi – eller sagt på en anden måde, at man har lavt blodsukker.
Ved længerevarig faste, sker der en nydannelse af glykose som kommer fra aminosyrer (glykoneogenese), og blodsukkeret stiger. For at støtte glukoneogenese gennem kost, skal du gå efter følgende:
- Animalske proteinkilder – kylling, oksekød, svinekød, fisk, æg, ost og mælk
- Vegetabilske proteinkilder – linser, bønner, kikærter, quinoa, tofu, soja
- Nødder og frø – mandler, cashewnødder, chiafrø
- Visse grøntsager – især dem med højt proteinindhold som spinat og broccoli
Det skal siges, at det er overvejende animalske proteinkilder, som støtter denne funktion.
Ved intermitterende faste og lav-kulhydratkost (fx keto) er glukagon ofte mere aktivt.
GLUKAGON & FEDT
Glukagon hæmmer glykogen-opbygning og fedtdannelse. Fremmer lipolyse (nedbrydning af fedt til energi).
GLUKAGON & TRÆNING
Når man træner, så øger man energiforbruget og derfor skal der udskilles glykose. Effekten bliver større, hvis man træner om morgenen, hvor blodsukkeret naturligt er lavt efter søvn. Dog skal man være opmærksom på, at hvis træningen er højintensiv eller længerevarende, så får man brug for at tilføre energi.
BALANCEN IMELLEM GLUKAGON & INSULIN
I kroppen arbejder insulin og glukagon sammen som et slags indre balance-system for dit blodsukker og energiforbrug.
Insulin – “Lagringshormonet”
- Frigives, når du spiser – især kulhydrater og sukker.
- Sænker blodsukkeret ved at hjælpe glukose ind i cellerne.
- Fremmer lagring af energi som fedt og glykogen (sukkerlager i lever og muskler).
- Hæmmer fedtforbrænding – kroppen har ikke behov for at tære på reserver, når der er energi i blodet.
Glukagon – “Frigørelseshormonet”
- Frigives, når blodsukkeret er lavt – fx mellem måltider, under faste eller motion.
- Øger blodsukkeret ved at frigive glukose fra leveren.
- Sætter gang i fedtforbrænding, så kroppen kan bruge sine energilagre.
- Arbejder altså modsat insulin.
EVIDENS
Flere studier peger på, at:
- Langvarigt forhøjet insulin kan føre til øget fedtlagring, især omkring maven.
- Bedre glukagonrespons og lavere insulinniveauer (uden at være for lave) er forbundet med:
- Lavere kropsvægt
- Bedre stofskifte
- Mindre risiko for type 2-diabetes og fedtleversygdom
- Ny dansk forskning ved Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen, fortæller at glukagon niveauet påvirkes i ligeså høj grad af indtagelse af proteiner, som ved blodsukker.
EFFEKTEN

4 GODE RÅD




