Biryani er en populær og smagfyldt risret, der stammer fra det indiske subkontinent, hvor navnet har rødder i det persiske ord “birian (بریاں)”, som betyder “stegt” eller “ristet”. Retten kombinerer krydret ris med forskellige proteiner som kylling, lam, fisk eller grøntsager og er ofte smagt til med en rig blanding af krydderier.
Biryani menes at være bragt til Indien af persiske eller centralasiatiske handlende og hære. Navnet afspejler dens mulige persiske oprindelse. Ordet “birian” kan også referere til den tilberedningsmetode, hvor ris blev stegt i ghee (klaret smør) før kogning.
Biryani adskiller sig ved dens lag(kage)delte tilberedning, hvor ris og kød (eller grøntsager) koges separat og derefter samles i lag med krydderier og safran.
Der findes mange versioner af biryani, og alle vil være umulige at præsentere her. Men lav gerne din egen version – tilfør det kød og krydderier du kan lide. Min yndlings version er denne.
INGREDIENSER KYLLING
- 4 stykker Kylling Culotte med skind
- 2 dl græsk yoghurt
- 2 spsk misopaste
- 2 spsk Harissa
- 1 spsk Tamarind paste
- 1 spsk frisk revet ingefær
- 2 revet hvidløg
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk Kanel
- 1 spsk Kardemomme
- 1 spsk Gurkemeje
- Salt og friskkværnet peber
Tag skindet af kyllingen. Bland alle ingredienserne, og kom kyllingen i.
TIL STEGNINGEN
- Smør
- Olivenolie
- 2 løg
Smelt smør og olie. Kom løg i og brun dem – skal tage smag i bruningen. Kom resten i kylling og hele marinaden i og lad det simre i en time ved svag varme.
Tag det af og lad det hvile.
INGREDIENSER RIS
- Lange balsamico ris
- Gurkemeje
- Peberkorn
- Salt
Jeg bruger 2-3 dl ris og 5 dl vand – således risene er godt dækket og mere til. Risene er skyllet godt inden. Tilsætter krydderierne og koger det sammen på lav varme til de er næsten møre. Tager dem at og lader dem hvile. Er der overskydende vand, hælder jeg det fra.
MONTERING
- Kylling blandingen
- Ris blandingen
- Tranebær (fint hakket)
- Tørret kokus
Jeg smør en tykbundet gryde med smør. Monterer halvdelen af risene i bunden med et tyndt lag hakket tranebær og kokus. Kom kyllingen ovenpå og herefter resten af risene. Tænd for svag varme, og lad den hygge sig i 30-45 minutter.
Sæt skindet fra kødet i airfryeren i 8 minutter ved 200 grader. Hak det fint og brug det som topping sammen med hakkede koriander.
Server med en god salat.






















