Vaniljekransene stammer fra 1800 tallet, hvor de første jernkomfurer så dagens lys. Det var Madam Mangor som beskrev opskriften for første gang i 1837 hvor hun udsendte hendes første kogebog – som faktisk blev udgivet anonymt. Madam Mangor er født Anne Marie Bang, giftede sig til Bang, men udgav sine kogebøger i navnet “Madam Mangor” (altså udover den første kogebog).
Det er faktisk lidt tricky med vaniljekranse, for de kan nemt splatte ud i ovnen. Denne opskrift har jeg selv lavet. De faldt sammen i første forsøg, men fik hjælp af Markus fra “den store bagedyst” med mængderne, og det viste sig jeg skulle have lidt mere mel i. Det gør den så også lidt sværere at presse ud gennem sprøjteposen, hvorfor tricket er, ikke at lægge for megen dej i posen af gangen.
OPSKRIFT
- 100 gram Mandler
- 200 gram Smør
- 200 gram Rørsukker
- 300 gram Hvedemel
- 1 Vaniljestang
- 1 Æg
Mandlerne kommer i en foodprocesser, og males helt til mel. Smørret skal være blødt, men ikke flydende, og stadig koldt. Valniljestangen flækkes og kornene tages ud med en kniv. Bland kornene med lidt sukker, så er den nemmere at fordele i dejen. Alle ingredienserne skal blot i en røremaskine og bagefter – lidt efter lidt i sprøjteposen.
I varmluft ovn ved 200 grader, hvor 8 minutter gør dem helt perfekte – hvis du altså ikke kan lide dem lidt mere brune, og så er det max. 10 minutter, hvor du må holde øje med dem de sidste 2 minutter.












