Jeg synes det er spændende, at tage elementer fra andre verdens køkkener, og gøre dem til noget andet med blot en lille tvist. Det har jeg gjort med denne Jule Kimchi, hvor jeg har taget elementer ud og sat andre ind – men i samme kategori.
Julen er fyldt med fedme, og hvis det er noget julemange han trænge til, så er er det syre. Fermentering af rødkål, er i den forbindelse slet ikke en dum ide. At tage julens kål, og fusionere den med det koreanske køkken.
Kimchi spiller også en vigtig rolle i koreansk kultur og traditioner. Det er en historisk tilbehør, som altid er med på bordet – til hverdag og fest. Og julen er da den største fest.
Kimchi er kendt for sin stærke smag, krydret karakter og probiotiske fordele. Det er også rig på vitaminer og mineraler.
KIMCHI
- 1 Rødkål
- 1/2 Kinaradise
- 1 Rødløg
- 1 spsk flagesalt
MARINADE
- 2 spsk rørsukker
- 2 spsk fiskesauce
- 1 spsk knust ingefær
- 2 hvidløg
- 2 røde chili
METODEN
Snit spidskålen fint, og riv Kinaradisen. Bland det godt, og tilsæt salt. Med hænderne krammer du grøntsagerne godt – giv dig god tid. Læg det hele i en skål med et stykke bagepapir over, og læg en tallerken som pres. Lad det står i 3-4 timer, til væsken er trukket ud.
Tilsæt marinaden og blandt det hele godt med hænderne.
Monter det hele i et sylteglas og stil glasset på køkkenbordet i 3-5 dage – løft låget en gang dagligt for at slippe kuldioxiden ud. Herefter sættes den på køl, hvor den kan holde i ca. 6 måneder. Hvis væsken og marinaden ikke dækker alle grøntsagerne, må du tage nogle af grøntsagerne op eller tilsætte vand.
SUNDHED
Kimchi er supersundt – hvis du laver det selv altså.
PROBIOTIKA Kimchi gennemgår en fermenteringsproces, der fremmer væksten af gavnlige mælkesyrebakterier. Disse probiotika er gode for din fordøjelse og dit immunsystem.
KOSTFIBRE Der er masser af gode kostfibre i grøntsagerne.
ANTIINFLAMMATORISK Kombiantionen imellem probiotika, kostfibre og antioxidanterne giver en antiinflammatorisk effekt.
VITAMINER OG MINERALER Kimchi indeholder vitaminer som A, C og K samt mineraler som kalium og calcium, der er vigtige for kroppens funktion.
ANTIOXIDANTER Kimchi indeholder blandt andet antioxidanter som Betakaroten, der hjælper med at bekæmpe frie radikaler og beskytte cellerne i din krop.
Det er dog vigtigt at bemærke, at kimchi også kan være salt, så det er bedst at nyde det med måde, især hvis du har højt blodtryk eller natriumbegrænsninger.








