Hjemmelavet Dragefrugt is

Dragefrugten stammer fra mellemamerikanske og sydamerikanske regioner, herunder Mexico, Colombia, Peru og andre tropiske områder i dette område. 

Dragefrugt kendes også som Pitahaya eller Pitaya, og dens vej til vores bord, er lidt pudsig. Den kom til Spanien og Frankrig igennem Christopher Columbus. I kolonitiden, bragte franskmændene den videre til Vietnam. Herfra spredte den sig til det øvrige Asien. Det interessante opstår, fordi vi ser den som en asiatisk frugt, men i virkeligheden fik Asien den fra os – og vi fra sydamerika. 

I dag dyrkes den mange steder i verden, og dem vi får i Danmark er ofte fra sydeuropa. 

Dragefrugten er i øvrigt en kaktus, og supersund. Frøene er rige på omega 3 fedtsyrer, B vitaminer, C vitaminer, betalainer, hydroxycinnamater og flavonoider og således antioxidanter og er gode for immunforsvaret. Mineralerne er Jern, Calcium, Kalium og Magnesium – godt for kredsløbet, blodet og knoglerne. Dragefrugt er rig på kostfibre – blandt andet oligosaccharider, der hjælper på en god tarmflora.

I Danmark ser med den oftest med hvidt eller pink frugtkød fyldt med små sorte frø. Skallen er oftest pink. 

Min Dragefrugt is er virkelig sund på alle måder, og så er den lavet laktosefri. 

  • 2 Dragefrugter
  • 4 Æg blommer
  • Rørsukker
  • 3 dl laktosefri piskefløde
  • 2 spsk laktosefri græskinspireret yoghurt
  • Saft fra 1 Citron

Jeg tager frugtkødet ud med en ske og blender det. Herefter pisker jeg æg blommer med rørsukkeret og bagefter pisker jeg fløden til skum. Blander alle ingredienserne sammen med yoghurten og citron saften – forsøg at behold den luftig. Jeg sætter den først i min is maskineskål og bagefter på frost. 

Når jeg skal bruge den, tager jeg den ud 10 minutter før. Her har jeg monteret den på en skive ananas, toppet med hjemmelavet 66% chokolade sauce og hakkede pistacie nødder. 

CHOKOLADESAUCE

  • 100 gram mørk chokolade
  • 20 gram smør
  • 2 dl piskefløde

Smelt chokoladen og smøret ved svag varme. Tilsæt piskefløden, under samme varme – brug et fladt piskeris. 

Fun fact : Columbia er opkaldt efter Christopher Columbus, som i øvrigt blev kaldt Cristóbal Colón på spansk.