Laks i Teriyaki sauce

Denne ret er sat op efter tallerken modellen, som du kan læse om her !

Teri betyder glans, og Yaku betyder at grille – heraf navnet. Ofte anskuer vi Teriyaki som saucen, men i virkeligheden er saucen blot marinaden til kød man griller, hvor Teriyaki egentlig er begrebet på grill metoden. Typisk oksekød eller kylling, men som i dag – fungerer den perfekt til laks. 

Fisk er ikke så nem at lave på grill – og slet ikke i teriyaki sauce, så jeg arbejder på en bradepande og med indirekte varme. 

  • 1 dl Soya sauce
  • 1 dl Sake
  • 1/2 dl Mirin
  • 1 dl Brun farin
  • 1 fed hvidløg – revet
  • 1 spsk sriracha sauce
  • 1 tsk knust ingefær

Jeg vælger denne gang nogle lakse bøffer fra den norske producent “Salma” som laver laks i “sashimi” kvalitet (kalder de det), men det betyder i virkeligheden blot “råt kød i små stykker” – altså laks i små stykker. Men deres produkter er virkelig lækre. En bøf vejer 110 gram og har ca. 230 kalorier i. Læs om laks her !

Lidt olie i bunden af bradepanden og herefter vender du laksebøfferne i teriyaki saucen og herefter hældes resten over. Jeg monterer hakkede pistacie nødder på toppen. Læs om nødder her !

Jeg serverer med hvide Jasmin ris, men du kan også vælge en fuldkorns version. Læs om ris her !

SALAT

  • Grillet spidskål
  • Edamame bønner
  • Ærteskud
  • Rød chili
  • Koriander
  • Olivenolie

Jeg halverer spidskålet og griller det med lidt olivenolie. Herefter skærer jeg det i strimler. Blander med de øvrige ingredienser og dressingen er blot lidt olivenolie, hvidløg, soyasauce og frisk limesaft. 

Den samlede ret, ved kun en tallerken er ca. 600 kalorier. 

Jeg drikker et glas spansk hvidvin, som jeg har fået af en kunde. Protos er lavet på Verdejo druen og kommer fra Rueda distriktet. Den er frisk og mild – passer perfekt til asiatiske retter. 

Læs om tallerken modellen her !