Dyrvigs Surdejsboller (hvede)

Jeg elsker at bage, og jeg kan godt lide nybagt brød. Men som mange andre, så kan de der omstændige processer godt afholde mig fra at gå “all in” på projektet. 

Men jeg har nogle få opskrifter som jeg selv har tilpasset, og som både giver en blød “krumme” inden i, og en sprød ydre. 

SURDEJ

  • 50 gram surdej
  • 50 gram manitoba mel
  • 50 gram fulkorns ølandshvede
  • 150 gram vand

Bland det hele godt sammen og stil det på køkkenbordet. Når den bobler, er den klar, og så skal du ikke vente for længe med at bruge den. 

Surdejen kan du købe første gang. Til bollerne skal du kun bruge 200 gram surdej. De sidste 100 gram sætter du i en lufttæt boks på køl til næste gang, og så har du din egen surdej du kan bygge videre på. 

BOLLERNE

  • 200 gram surdej
  • 250 gram Ølands hvede mel
  • 200 gram Purpur hvede mel
  • 300 gram vand
  • 10 gram tørgær
  • 1 tsk fint salt

Alt undtagen saltet, røres godt sammen i en maskine. Lader den stå et par timer, og gør det igen. Denne proces gør du 2-3 gange, og har som udgangspunkt til opgave at lade melet absorbere vandet og blive elastisk. Først i sidste runde, tilsætter du salt. 

Og så er der lækkert brød. Lufthullerne bliver større, hvis man vender brødet flere gange ind mod midten. Det kan man også gøre med bollerne. 

220 grader forvarmet varmluftsovn i 12-14 minutter – må godt blive lidt brændt på toppen.