Hvis du elsker Italien, og skal fejre din fødselsdag, hvorfor så ikke ønske sig en Tiramisu lagkage ? Det er faktisk blot den firkantet klassiker lavet rund.
Der er delte meninger om, hvor Tiramisu stammer fra. Nogen taler om den er fra 60erne, andre fra 30erne – og enkelte helt tilbage til slutningen af 17 århundrede. Så jeg vil blot give dig min opskrift.
Jeg kan godt lide at lave alt selv, så jeg laver også Savoiardi (ladyfingers) selv – og så kan man jo former som man vil.
SAVOIADI
- 3 Ægblommer
- 3 Æghvider
- 90 gram rørsukker
- 60 gram hvedemel
- 1/2 tsk ægte vaniljekorn
Æggeblommer og halvdelen af sukkeret piskes stivt sammen med vaniljen. Tilsæt derefter melet (brug en si). Æggehvider og den anden del sukker piskes sammen til det er stift. De to dele vendes forsigtigt sammen, så luften forbliver. Brug en sprøjtepose og i denne har jeg lavet som mini lagkagebunde, men du kan også lave som “ladyfingers”. 5-6 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader i midten. Hold øje med den det sidste minut. Forvent de sidder godt fast på bagepapiret.
MASCARPONE CREME
- 200 gram mascarpone
- 2 Æggeblommer
- 2 Æggehvider
- 60 gram rørsukker
- 1/2 tsk ægte vaniljekorn
Æggehvider piskes stive for sig. Æggeblommer, sukker og vanilije piskes for sig, således det bliver stift. Mascarpone piskes smidigt og blandes sammen med æggesnapsen. Herefter vendes æggehvider i, men vær opmærkson på, at du nok kun skal bruge 2/3 af den, da creme ikke skal være for tynd.
MONTERING
- Savoiadi
- Mascarpone creme
- Express kaffe
- Amaretto Disaronno
Jeg blander Amaretto og kaffen, og pensler til på Savoiadi.
Monterer på følgende måde :
- Savoiadi i bunden – penslet på toppen.
- Mascarpone creme (i dag har jeg tilsat friske jordbær)
- Savoiadi – penslet både i top og bund.
- Mascarpone creme uden bær
- Savoiadi – penslet både i top og bund.
- Mascarpone creme på toppen.
Herefter på køl (gerne 12 timer), og først når den serveres drysses med en virkelig god kakao.




















