Yorkshire Pudding

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg tænkte mere på en budding Pudding oversat til dansk) eller noget sødt, da jeg hørte om denne engelske specialitet. Men sagen er, at i sær i Nordengland, bruger man “pudding” om flere ting – også det salte køkken.

Den stammer fra 1700 tallet, og er beskrevet første gang i den fantstiske bog “The Whole Duty of a Woman”… hmm…

Kokkene stegte dengang kød over åben ild, og når stegen dryppede, brugte man dette stykke brød til at samle det op så ibtet gik til spilde. Det er også derfor Yorkshire Pudding oprindelig hed Dripping Pudding. 

Jeg synes det er en finurlig størrelse, hvor det færdige resultat minder om en vandbakkelse. 

Man bruger den til at dyppe i sovs, men den fungerer også med en lækker rejesalat, laks eller med kagecreme som en kage – i virkeligheden som du ville bruge en vandbakkelse.

OPSKRIFT

  • 140 gram hvedemel
  • 4 æg
  • 2 dl mælk
  • Solsikkeolie olie til bagning

Det er vigtigt du følger opskriften. Sigt først meler i en skål. Tilsæt æg, og pisk det godt sammen – det skal piskes så godt sammen, at der ikke er klumper – er det for hårdt, så tilsæt lidt mælk, men ikke det hele. Det er nemmere at piske klumper ud når dejen er tyk. 

Herefter tilsætter du resten af mælken – lidt efter lidt. Dejen bliver tyndere end du tænker er rigtigt, men hold fast.

Jeg bruger en muffin bradepande, og hælder 1/2 cm olie i hver af hullerne. Sætter ind i ovne ved 200 grader varmluft indtil olien er helt varm. Tager bradepanden ud hurtigt (uden at brænde dig), og fylder 2/3 op med dejen. Dejen begynder at syde… Hurtigt tilbage i ovnen i 20-25 minutter. Du må ikke åbne de første 20 minutter, og kun lige på klem for at se om de er poppet op og gyldne. Herefter er de færdige.