Når de første asparges kommer, er de rasende dyre, men smager også virkelig godt, når de er danske.
Denne opskrift er inspireret af Hannah Grant som var i morgen tv, hvor hun lavede en vegetarisk udgave. Jeg synes det var spændende at at lave tasos som fladbrød og med andet indhold end mexicansk. Jeg har selvfølgelig lavet min egen version med laks, som jeg synes fungerer rigtig godt.
Fladbrødet laves i taco størrelse. I bunden smører jeg Avocado creme, som blot er avocado, græsk yoghurt, lime, hvidløg og salt (som blendes). Laks royal ovenpå, dernæst dampet asparges, rødløg, forårsløg og en sjat chilisauce.
Og så er det bare at folde, og guffe i sig.










