Kimchi

Vi skal en tur til Koreas køkken, når vi taler Kimchi. Kimchi har dybe rødder i koreansk kultur og historie – en traditionel koreansk fermenteret grøntsagsret, der har været tilberedt i over tusind år.

I det gamle Korea begyndte man at fermentere grøntsager som en metode til at bevare maden gennem kolde vintre. I de oprindelige opskrifter, var flere typer kål og radisser i spil. Over tid, bruger man typisk kinakål og kinaradisser som base, og tilfører andre grøntsager efter smag.

Kimchi spiller også en vigtig rolle i koreansk kultur og traditioner. Det er en historisk tilbehør, som altid er med på bordet – til hverdag og fest.

Den mest almindelige metode til at lave kimchi indebærer at blande kinakål med salt og derefter tilsætte en pasta lavet af ingredienser som chili, hvidløg, ingefær og fiskesauce. Denne blanding fermenteres derefter i en periode, normalt i en keramisk krukke, hvor de naturlige probiotika hjælper med at nedbryde grøntsagerne og udvikle den karakteristiske smag.

Kimchi er kendt for sin stærke smag, krydret karakter og probiotiske fordele. Det er også rig på vitaminer og mineraler. 

KIMCHI

  • 1 Spidskål
  • 1/2 Kina radisse
  • 4 Gulerødder
  • 1 spsk flagesalt

MARINADE

  • 2 spsk rørsukker
  • 2 spsk fiskesauce
  • 1 spsk knust ingefær
  • 2 hvidløg
  • 2 røde chili
  • 1 løg

 

METODEN

Snit spidskålen fint. Riv Kinaradisen for gulerødderne. Bland det godt, og tilsæt salt. Med hænderne krammer du grøntsagerne godt – giv dig god tid. Læg det hele i en skål med et stykke bagepapir over, og læg en tallerken som pres. Lad det står i 3-4 timer, til væsken er trukket ud. 

Tilsæt marinaden og blandt det hele godt med hænderne. 

Monter det hele i et sylteglas og stil glasset på køkkenbordet i 3-5 dage – løft låget en gang dagligt for at slippe kuldioxiden ud. Herefter sættes den på køl, hvor den kan holde i ca. 6 måneder. Hvis væsken og marinaden ikke dækker alle grøntsagerne, må du tage nogle af grøntsagerne op eller tilsætte vand. 

 

SUNDHED

Kimchi er supersundt – hvis du laver det selv altså. 

Læs om kål her !

PROBIOTIKA Kimchi gennemgår en fermenteringsproces, der fremmer væksten af gavnlige mælkesyrebakterier. Disse probiotika er gode for din fordøjelse og dit immunsystem.

KOSTFIBRE Der er masser af gode kostfibre i grøntsagerne. 

ANTIINFLAMMATORISK Kombiantionen imellem probiotika, kostfibre og antioxidanterne giver en antiinflammatorisk effekt. 

VITAMINER OG MINERALER Kimchi indeholder vitaminer som A, C og K samt mineraler som kalium og calcium, der er vigtige for kroppens funktion.

ANTIOXIDANTER Kimchi indeholder blandt andet antioxidanter som Betakaroten, der hjælper med at bekæmpe frie radikaler og beskytte cellerne i din krop.

Det er dog vigtigt at bemærke, at kimchi også kan være salt, så det er bedst at nyde det med måde, især hvis du har højt blodtryk eller natriumbegrænsninger.