Semlor – Svenske fastelavnsboller

En semla – i flertal “semlor” – er en svensk fastelavnsbolle – blød, sød og meget fyldig. Den består af en luftig hvedebolle med kardemomme i dejen. Toppen skæres af som et lille låg, og indmaden blandes ofte med mandelmasse og lidt mælk eller fløde, så det bliver en cremet mandelfyld. Derefter fyldes bollen med flødeskum, låget lægges på igen, og hele herligheden drysses med flormelis.

Men der er også min måde. At lave den som en “berliner” – altså kogt i friture, og i stedet for flødeskum, laver jeg en skum af blandet flødeskum og kagecreme. 

Semlor stammer fra middelalderen i Sverige og var oprindeligt en enkel hvedebolle spist før fasten. Den rige version med mandelmasse og fløde kom senere, da sukker og mandler blev mere almindelige. Dagen kaldes fettisdagen (fedetirsdag), hvor man traditionelt “spiste sig mæt” før fasteperioden. Den gamle serveringsform hetvägg — semla i varm mælk — var faktisk den oprindelige luksusdessert. I dag spiser svenskerne millioner af semlor hver vinter.

OPSKRIFT

  • 2½ dl mælk
  • 10 g tørgær
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 75 g smør (blødt)
  • ½ tsk salt
  • 450 g hvedemel
  • 1 tsk kardemomme

FRITURE

  • 1 liter neutral olie

SÅDAN GØR DU

Bland alle ingredienserne i en røremaskine i mindst 5 minutter. Stil dejen et lunt sted til hævning i mindst en time. Herefter laver man 12 boller som man stiller til efter hævning. 

Sæt olien over i en mellemstor gryde. Her er det vigtigt, at ramme 165-175 grader – og den skal holdes stabilt her. Bliver den for varm, bliver bollerne hurtigt tilberedt på ydersiden, men rå inden i. Med den rette temperatur, kommer det til at passe, at når bollerne er gyldne, så er de også færdige inden i. Det vil normalt tage ca. 5-6 minutter, hvor du vender dem hele hvert halve minut.

Sæt dem til afkøling på en rist.

FYLD

  • 1 håndfuld mandler
  • 50 gram marcipan
  • Indmad fra bollerne (se metoden)

Skær toppen af bollerne. Tag en skarp spiseske og fjern hvad der svarer til en stor spiseske. Sæt bollerne til side, men smuldre indmaden, og bland med marcipanen og mandlerne, som du først har hakket mellem. 

FLØDESKUMSCREME

Pisk fløden til skum. Tilsæt den kolde kagecreme – og pisk det sammen. Kom det i en fintakket sprøjtepose. 

MONTERING

Fyld hullet i bollen (der hvor du tog en del af “indmaden” ud) med mandelmassen. Lav derefter en cirkel, med flødecremen og sæt toppen på igen. Drys med flormelis. Klar til servering.