Dyrvig Daily Sund livsstil for alle Gammeldavs fastelavnsboller

Fastelavn er en af de ældste folkelige højtider i Danmark – en blanding af kristen fasteforberedelse og gamle nordiske karnevalstraditioner. Og fastelavnsbollen er resultatet af flere hundrede års udvikling fra simpel hvedekage til det overdådige flødekageværk.

Ordet fastelavn kommer fra plattysk vastel-avent – “aftenen før fasten”. Højtiden ligger lige før den kristne fastetid op mod påske. I middelalderen var fasten alvor – 40 dage uden kød, fedt og luksus. Derfor spiste man sig bogstaveligt talt mæt i dagene op til.

Fastelavn var samtidig en tid, hvor sociale regler blev vendt på hovedet. Man slog katten af tønden, klædte sig ud og festede. Katten symboliserede det onde, som blev jaget bort – hvilket jeg som katteelsker aldrig vil acceptere. Traditionen har rødder i både kristen symbolik og ældre frugtbarhedsritualer.

I Danmark blev fastelavn knyttet tæt til kirken og landsbysamfundet, blandt andet gennem ritualer i forbindelse med Folkekirken og de lokale menigheder. Men festen havde altid et stærkt folkeligt præg – det var årets sidste store gilde før afsavn.

De første fastelavnsboller i 1600-1700-tallet var langt fra nutidens udgaver. De var hvedeboller lavet af fint mel – en luksusvare dengang – ofte krydret med kardemomme og fyldt med tørret frugt eller sukker. At bruge hvede signalerede velstand, og bollerne var en særlig festspise.

I 1800-tallet begyndte bagere at eksperimentere med fyld. Her opstod de første versioner med creme, marcipan og smørfyld. Fastelavnsbollen blev mere dessert end brød.

OPSKRIFT GÆRBOLLER